Sidespring

Hej, jeg hedder Stina Maria, og jeg har været utro.. Flere gange.. Og jeg ønsker ikke at være sådan!

Jeg ønsker en livspartner. Et parforhold, hvor der er inderlighed, ærlighed og seksuel tiltrækning hele livet igennem. Jeg har derfor i stor selverkendelse sat mig et mål om, at finde en løsning for, hvordan jeg kan opretholde gnisten, troskaben og loyaliteten til min uartige partner, indtil døden, eller demensen, os skiller.

Første gode bud, er åbenhed og kommunikation:

Hvad er utroskab for dig? Og har du overvejet, hvad du ville gøre, hvis du fandt ud af at din partner var dig utro? Kender din partner din holdning? Og kender du din partners? Hvis ikke, vil jeg på det kraftigste opfordre jer til at tage snakken NU!! Det er en kendsgerning fra statistikkens verden, at der er mere end 2 personer involveret i de fleste længerevarende parforhold, på et eller andet tidspunkt. Så vi er simpelthen nødt til at forholde os til, at det kan ske for os alle.

Især spørgsmålet om hvad der for dig er utroskab, er vigtigt! Der er lige så mange forskellige svar, som der er mennesker, så hvis man forventer, at man har en stiltiende kontrakt med sin partner om, hvad der er okay og hvad der ikke er, kan man meget vel risikere at partneren forbryder sig imod reglementet, eller at man selv gør, fordi det aldrig er italesat, og man måske i bund og grund har et forskelligt regelsæt!

For mange par, er snubletråden sat så højt, at det næsten er en umulighed, ikke at falde over den. Igen og igen.. Højden kan der være mange årsager til, som fx moralske normer i samfundet, tidligere oplevelser af bedrag og selvværdsissues. Om moralen udspringer af biblen eller samfundet, er irrelevant. Det der er interessant, er, at man sætter sin barre ud fra hvad andres holdning er! Nogen andre mener, at det her er det rigtige. Så MÅ det jo være sådan det er.. Men hvordan skulle normens moralske vogtere kunne sætte retningslinjer for DIN lykke? I mine øjne er det faktisk total ansvarsfraskrivelse, at man nægter at lytte til sine egne og partnerens følelser og ønsker for kærlighedslivet. At man tidligere er blevet bedraget, og derfor har brug for stram kontrol overfor sin partner, er ganske forståeligt for alle der har oplevet det på egen krop (og ja, jeg har også været der). Men det er irrationelt. Man sætter regler for alle mulige og umulige scenarier, hvorpå man igen vil kunne ende i samme frygtelige følelsesmudder, som dengang man blev bedraget. Problemet med denne tilgang, bevidst eller ubevidst, er, at man lige meget hvor stramt man binder sin partner, stadig vil have usikkerheder og dermed usynlige og usagte forhindringer, som partneren vil snuble over før eller siden. Dette bunder også i den sidste påstand om, at man mangler selvværd. Man føler måske at man har overscoret. Man er måske bange forat miste sin partner til den unge, smilende blondine i sekretariatet på hans arbejde, hende med de lange ben og faste bryster, som ikke endnu har børn, rynker eller tøj fra supermarkedet. Her vil jalousien måske allerede komme til udtryk, hvis partneren så meget som nævner hende. Man psyker sig selv op til vanvidshistorier, der, hvis de bliver italesat overfor partneren, muligvis vil komme ud som noget man har drømt, fordi det er så vanvittigt, Ala ”jeg drømte at du knaldede hende på chefens kontor” eller ”jeg drømte at du stak af til Australien med hende” eller ”pludselig var det hende og ikke mig du skulle giftes med til vores kommende bryllup”. Hvis man hviler i sig selv og ved at man er værdifuld, vil man ikke være i tvivl om, at ens mand muligvis (man ved det jo ikke og kan i virkeligheden blive overrasket hvis man spørger ham) synes hun er en flot pige (det synes man jo i øvrigt selv). Men man ved også, at manden har sit hjerte og sin primære lyst hos sin kone. Hvis du her undede din mand at køre en flirt med denne disneyfigur af en kvinde, og heller ikke blev jaloux ved tanken om, at han muligvis fantaserede om hende, så tror jeg på, at du får en mand hjem, der er fyldt op med selvtillid og frække tanker, helt klar til at ruske sin elskede på den vilde måde, for i bund og grund synes han jo at DU er den frækkeste og dejligste kvinde i verden!

Da jeg indledte mit nuværende forhold, var jeg slet ikke overbevist om, at det var et forhold jeg ønskede. Jeg orkede ikke møllen igennem igen. Den der gamle sort/hvid film, hvor hverdag med skænderier og manglende gnist, stille og roligt overtager ens liv, og suger al næring og energi ud af én. Indtil man søgende eller ej, møder flirten et andet sted.. Og forbryder sig mod tilliden og svatter over meterhøje snubletråde tilkoblet sprængfarlige detonatorer, så éns syndige svaghed eksploderer i hovedet på én. Og sidst men ikke mindst. Man sårer et menneske man elsker.. Og man skammer sig.. Jeg orkede ikke tanken om leverpostejshverdag i mit liv. Jeg ville spise toppen af kransekagen. Også til hverdag. Mens de andre på kontoret spiser leverpostej (endda sikkert også disney-sekretæren, som ser flirten med sine mandlige kolleger, som det lille strejf af de ristede løg hun mangler ovenpå leverpostejen, for at kunne holde sit liv ud og ikke hoppe ud over kanten på den nærmeste motorvejsbro!?) ville jeg mæske mig med kransekagetoppe, med chokoladebund og nougat i midten!

Da jeg kunne mærke, at mit hjerte fuldstændigt overtog magten og vandt diskussionen om hvorvidt jeg skulle smide gulddrengen på gaden eller ej, opstod der spørgsmål i mit hoved, som jeg var nødt til at debattere, både med mig selv OG med ham.

Hvordan pokker skaber man sig et parforhold, der ikke skylles ud med det lunkne badevand, når den første varme damp har lagt sig? Hvordan undgår man at miste sig selv i de rammer, den præfabrikerede kasse vi kalder ”dansk parforhold” rummer? Er det muligt og har vi viljen til, aldrig mere at spise leverpostejsmadder, med mindre de som minimum er peppet op med lidt nybagt rugbrød eller mayonnaise og ristede løg.

Og.. Basically.. Hvordan undgår jeg, med min historik, at være utro og såre min elskede?

Ubevidst eller bevidst, har jeg fundet mig en bunduartig mand, der på stedet gav mig lov til at spise al den forbudte frugt jeg havde lyst til. Han åbnede forholdet for mig. Der var dog 1 regel. Jeg måtte IKKE spise kiwi, for det ville han ikke bryde sig om. Der lå masser af kiwi i den frugtkurv. Og jeg blev fristet.. Jeg tog en kiwi op i hånden og fantaserede om den.. Midt i processen, fik jeg alligevel erkendelsen af, at denne frugt var forbudt, så jeg bad Mr.uartig.nu om lov, til at smage bare denne ene kiwi.. OG det sårede ham! Men jeg fik lov, i hans erkendelse af, at jeg, som Eva i paradisets have, kunne fristes. Jeg spiste den kiwi. Men den smagte mig ikke. Den forbudte frugt, er altid spændende, men når man opdager konsekvenserne ved at spise den, er dårlig mavefornemmelse og uro i paradis, bliver smagen fordærvet af det. Vi nåede sammen frem til den erkendelse, at jeg fungerer dårligt under forbud og regler. Det er ikke et karaktertræk, der er særligt pænt eller elskværdigt! Det er ikke noget jeg er stolt af. Men det er sådan jeg er! Løsningen på erkendelsen, er, at frugtkurven stadig indeholder alle frugter, også kiwi, og at der nu ikke er nogen begrænsninger ift. hvilke frugter jeg vælger.. Men jeg er færdig med kiwi! For jeg ved at den fordærver mit paradis! Vores paradis!

Jeg selv var ikke villig til at stille frugtkurven foran min nye kærlighed, da vores uartige eventyr startede.. Primært handlede det om mit eget selvværd og at jeg var bange. Bange for at blive bedraget, for det gør ondt. For av for satan det gør ondt!! Jeg var jaloux. Og jeg var åben omkring det. Jeg var tilgengæld helt okay med at han kiggede på frugten, talte med-eller cyberflirtede (messenger, facebook mv.) med den.. Efterhånden som jeg fandt mig selv mere og mere sikker i vores kærlighed, og så, hvor stærk den voksede sig, blev jeg klar. Jeg besluttede mig for ikke længere at være bange! For hvis jeg faldt og slog mig, så vidste jeg, at selvom det ville gøre usandsynligt ondt, så ville jeg rejse mig igen! Så jeg satte, med stor selvsikkerhed og kærlighed frugtkurven frit og uforbeholdent frem foran Mr.uartig.nu, og følte suset af… Frihed!!!?? For selvom det udefra ser ud som om, at det er partneren der får friheden, så er det i endnu større grad den, der giver friheden, der mærker lettelsen (selvfølgelig i kraft af, at det helt og holdent er ens egen beslutning og ikke noget man føler sig presset til!). Min jalousi forsvandt som dug for solen.. Der var ikke længere rammer og regler ift. hans adfærd, jeg skulle kontrollere og følge op på. Jeg var SÅ lettet!

Om det åbne forhold, er løsningen på leverpostejslivets moralske politibetjent, der gør livet surt og indespærret, indtil man i dyb frustration overspiser af den forbudte frugt til man bliver dårlig af sin egen råddenskab, ved jeg ikke. Muligvis og forhåbentlig, er det løsningen for os! Men et åbent forhold, forstået på den måde, at man er tro mod sig selv og åben overfor sin partner omkring sine lyster og grænser for den forbudte frugt; må man se, røre, flirte, spise eller hvad det nu kunne være, tror jeg er vejen frem til et lykkeligt parforhold. Ikke at man nødvendigvis SKAL høste al den frugt man har lyst til, med fare for at partnerens grænser bliver overtrådt, men at man tør tale åbent og ærligt om det, er alfa og omega!

Så.. Hvad er utroskab for dig? Og.. Hvor føler du dig begrænset, i en grad at det er usundt for dit parforhold?

”Hvis du elsker noget, så slip det fri. Kommer det tilbage, er det dit. Kommer det ikke tilbage, var det aldrig dit til at begynde med” 

Følg mig på Facebook

Seriøs skam

Efter man starter sådan en blog som denne, følger der naturligvis et stormvejr af skam.. Altså jeg skammer mig ikke, men andre forsøger at skamme mig BIG TIME!! Min klare holdning er, at vi mennesker skammer os ALT for meget igennem vores liv. Over alt muligt. Vores krop, vores følelser, vores seksualitet, vores økonomi, vores uddannelse, vores forliste parforhold oma.

Psykologisk set, handler skam ofte om, at vi er blevet skammet af andre, og derved har vores selvværd taget skade. Total hamsterhjul med skammesovs på! I bund og grund bør man derfor tage problemet ved dets rødder og se på, hvorfor mon vi har behov for at skamme andre? Efter min overbevisning handler det om, at den der forsøger at skamme andre, i bund og grund selv skammer sig og ikke besidder den fedeste selvværdssovs! Folk der ikke er tro mod sig selv og ikke lever det liv de ønsker, føler enorm misundelse og nærmest hoven afsky overfor mennesker der er frie, og lever i fuld overensstemmelse med den de er.

Derfor rammer det mig aldrig, når folk forsøger at skamme mig.

Jeg har, som alle andre, i årevis båret rundt min del af skam. Men jeg har sluppet den. Jeg sagde farvel til den en varm eftermiddag under et renselsesritual i det hellige vand ved Tirta Empul på Bali. Jeg græd og bad til alle de hinduistiske guder om at hjælpe mig med at slippe skammen. Jeg tænker ofte tilbage på dette, som et vendepunkt for mig.

Et af målene med denne uartige blog, handler om, at alt for mange mennesker går rundt og skammer sig over deres seksualitet, og det ønsker jeg at løsne op for. Herinde svømmer jeg rundt i en skøn skamfri whiskeysovs, der er tyk og smovset med ekstra fløde i. Nogen synes den er for stærk, andre at den er for fed. Men ærligt talt, så er mit mål bare at få folk til at mærke deres egen reaktion på bloggen, ryste og ruske lidt i den halvslatne pose bearnaise, man kun spiser fordi man altid har gjort det, og man i virkeligheden skammer sig lidt over at være lystigt nysgerrig på den hjemmelavede med frisk estragon..

To af de ting der har pirket til min skamfølelse og forhindret mig i at leve frit og i overensstemmelse med MIG, er personlighedsmæssigt, at jeg ikke måtte fylde for meget, og seksuelt, at liderlighed ikke var kønt og velset, det var TABU. Og ja, hvor har jeg skammet mange mennesker, der fyldte for meget eller frit kunne udleve deres liderlighed og tale åbent om seksualitet. Lige indtil at det gik op for mig, at det ikke var dem, men MIG der havde et problem.

Første skridt er at kunne udpege, hvad det er man skammer sig over. Her kan man meget sandsynligt lede der, hvor man har brug for at skamme andre. Fx kunne jeg ofte tænke at andre mennesker fyldte for meget. Dernæst må man altid være ærlig over for sig selv, når følelsen kommer til én. Hvad er det i denne situation, der får mig til at tænke dårligt om et andet menneske. Hvad er det der mangler i mit eget liv, hvor er det JEG holder MIG tilbage? Hvorfor tør jeg ikke selv lave og spise den fede sovs?

Seksuel skam påvirker mange mennesker i den grad, at det simpelthen ødelægger deres evne til at nyde sex, og dermed går det også hårdt udover lysten. Derudover kan skam tage skylden for mange forliste parforhold. Man evner ikke at gøre sig fri af sin skam, selv når man er sammen med den person i verden, man burde være allermest tryg ved. Som årene går, har man transformeret sig om til en sovseingrediens, som man synes passer ind i den sovs der repræsenterer det helt rigtige parforhold. Men det er jo løgn. For man er slet ikke sådan som man forsøger at være. Og lige meget hvor beslutsomt man pisker den skide sovs, så smager den af luft eller endnu værre af ren og skær råddenskab.. Man kan have besluttet sig for, at det er sådan det er bedst at man er, for alles bedste (fx børn, familie, venner etc.). Det holder bare ikke i længden, for sovsen bliver bare aldrig bedre. Eller også holder det, og man æder den sovs dag ud og dag ind mens kvalmen vokser i halsen på én, for var det virkelig det her liv man havde ønsket sig?

Det er så her mange søger friheden i utroskab. Som et frirum, hvor man ikke behøver at være den polerede person, som gør alt det rigtige, for at andre mennesker kan lide sovsen. Man nipper til den forbudte sovs, og elsker den, og den skamfrie persille man nu pludselig tør være, og det medfører nu endnu mere skam, for hvad nu med den sovs derhjemme man har lagt så meget energi i?

Jeg tror at mange mennesker kunne drage fordel i at kende til deres skam og blive venner med den. Hilse pænt på den når den viser sig, men vide med sig selv, hvorfor man synes, at den der kvinde der flirter sig til al opmærksomheden på arbejdet, eller den der fyr der praler af hans succeser i livet, er forkerte eller ”for meget”. For ja, svaret er, det handler om at det er egenskaber man ikke selv besidder, og man ville i bund og grund bare gerne have en bid af den hollandaise der!

Slip skammen og sæt dig selv fri! Med mindre du tager en aktiv beslutning om det, styrer den dit liv og det er jo desværre sådan, at når du forlader din partner, dit job eller den seng, så er det i virkeligheden skammen du flygter fra, og så flytter nissen med (og det er ikke den der hyggelige med den røde hue og gaver i sækken jeg snakker om her, men den grimme, grønne, slimede, kvalmende klamme slags nisse!!) og den nye lækre persillesovs, fordærves lige så stille henad vejen så den til sidst er lige så rådden som den man efterlod.

Så her er jeg uartig.nu, skamfri og med maven fuld af flødesovs! Jeg fylder alt for meget og jeg lader min seksualitet stå til offentlig skue. Kom bare, her er ikke farligt, blot en smule uartigt 😊

”sjovt som dem vi elsker, aldrig er de frelste mennesker”

######################################################

Følg mig på Facebook

Kropsvæsker

Før i tiden havde jeg et lettere anstrengt forhold til kropsvæsker. Primært synes jeg, at jeg havde en fisse der både duftede kraftigt og storsavlede bare der gik et hankønsvæsen i alderen 25-45 forbi mig, og jeg var overbevist om at alle omkring mig kunne dufte mig og mine lumre tanker.. Der var ikke noget værre for mig, end at stå i nettokøen og bare emme af undertrykt happyhour sådan en halvvarm onsdag i juni, hvor nederdelen tillader fri diffusion af ufiltreret rosenhave. Eller hvad man nu synes det lugter af dernede (OBS hvis Esbjerg havn er svaret, skal du straks besøge din kussedoktor!)..

Og som om det ikke var nok, så fik jeg jo den der hormonspiral, berømt og berygtet siden mit tidligere blogindlæg ”forpulet prævention”, hvilket resulterede i konstant pletblødning i en uendelighed. Det fik den hverken til at dufte eller spytte mindre..

Hvordan gik det så lige med at være super spontan og letantændelig nyskilt sexkilling og så rende rundt med rødvin i rosenhaven? Tja.. Det var så der jeg besluttede mig for, i mit stille frisind, at den mand der ikke kunne acceptere dette, ikke var en mand for mig.. Det der med at være kropsvæskeforskrækket – det var simpelthen bare for usexet.. Det endte ofte med en slags overraskelsesangreb på de stakkels mænd jeg fik lokket med hjem, hvor jeg henkastet i sekundet før jeg var nøgen, fik indskudt noget om at jeg blødte en lille smule.. Jeg har endnu ikke oplevet at blive afvist i døren 😊 men tvivler ikke på, at der er gået en del tanker gennem deres mandehjerne, indtil de sidste trevler røg af min krop, så de blev distraheret af deres andet hoved. Lusket, I know! But a girl’s gonna do, what a girl’s gotta do 😊

Stadig havde jeg dog issues omkring havens kvælende rosenduft, der forstyrrede mig alle vegne.. Jesus jeg plejede den have, med vask, sæber, kussepiller, andre kussepiller og cremer.. Indtil det blev påtalt af Mr.uartig.nu, at jeg frarøvede ham mange sanseoplevelser med denne udslettende buskrydderadfærd.. Ah hva? Oh yes, big news flash.. Mænd tænder faktisk på at der ER en duft, smag og sidst men ikke mindst – at kussen selv spytter for 😊 Med den viden og de signaler han udsender, der helt klart fortæller mig at det ER den eneste gyldige sandhed, er jeg blevet langt mere afslappet med min rosenduft, selv i nettokøen! Desuden kan jeg nu se fordelen i, at være den der letantændelige type, der leverer et vandfald bare nogen strejfer min nakke.. Tivoli er altid åben, og det kan jo have sine fordele hvis man blot har 5 minutter til at ”ordne vasketøjet” eller ”skrubbe toilettet” eller hvad man nu lige kalder det, når der er børn i huset 😊

Alt dette bringer mig frem til spørgsmålet.. Hvorfor er det, at så mange er kropsvæskeforskrækkede? Kender i typen der fx lige skal have et bad inden de lader deres partner komme tæt på deres rosenhave eller haveslange? Jeg gør! OG jeg falder af og til selv i fælden.. Men hvis vi nu skal være helt ærlige, er det så den sex vi har, når vi er blanke og polerede, som går i huskekassen og får os til at falde i staver med sjofle smil, mens vi sidder i et dybt seriøst møde på jobbet? Ikke for mig i hvert fald.. Det er til gengæld den spontane, svedige, spyttende, sprøjtende, beskidte og plettende sex, der spiller som en indre film på repeat og giver en lyst til mere, mere, mere!!!

OG ja nogle af mine indre film er møgsnavsede, som dengang jeg med hænderne bundet over hovedet, kom til at morgenpisse på stuegulvet i forbindelse med en tvangssprøjteorgasme efter lidt hygge-smæk.. Eller dengang i swingerklubben, hvor manden efter en beskidt omgang, holdte mig nede og gav de tilskuende mænd lov til at sperme mig lige i ansigtet.. Eller dengang jeg sprøjtede flere meter med røde rosenblade, og det tog os flere uger at få alle pletterne fjernet fra gulvet og væggen.. Eller dengang jeg for første gang sendte manden en velformet spytklat lige midt imellem øjenene og blev straffet på behørig vis.. Eller dengang vi havde overtændt og superkåd dyrisk fuldemandsanalsex, og efterfølgende fik os et fuldemandsbad for at vaske det værste sved, snavs og babyolie af, inden vi fik vores velfortjente fuldemandssøvn, for næste morgen at opdage at vi ikke var de eneste der var blevet snavset under den seance.. Rent ud sagt, så havde vi ligget, rene og nyvaskede, og sovet ovenpå et lortelagen *lol*

Så kære læsere, slå jer løs og vær lidt mere beskidte.. Lad jer flyde med væskerne hen til jeres næste indre Titanic-film (eller hvad genre der nu gør det for jer?), de film man aldrig glemmer, og altid giver én et sjofelt smil på læberne 😊

Let’s get dirty!

######################################################

Følg mig på Facebook

Den slappe pik

Jeg sidder og hører ”Sut den op fra slap” med Suspekt og kommer til at tænke over teksten. JA man kan måske godt sige den er lidt kvindeundertrykkende, men udover det, har jeg hørt at mange mænd synes det er pivfrækt.. Det er de dog ret ene om. For mange kvinder er det det mest grænseoverskridende de kunne forestille sig rent seksuelt. At tage en slap pik i munden eller hånden er en potentiel ydmygelse og følelse af nederlag.. Hvorfor? Fordi en stiv pik, for mange kvinder, er lig med selvtillid og selvværd. Mandens erektion er ligesom den største kompliment til kvinden, at hun er sexet, lækker, smuk og fræk. I yderste instans kan den lækreste rejsning give kvinden følelsen af at kærlighedsbarometeret sprænger alle rammer på skalaen. Han elsker hende VIRKELIG. Hermed også sagt at kvinder kan føle det stik modsatte når flaget ikke prompte bliver hejst når dronningen befaler det. Tanker som ”han synes jeg er tyk/grim/usexet” eller ”jeg er ikke god nok” eller ”elsker han mig ikke længere?”. STOOOOOOP lige engang den der typiske kvindetænkning, hvor hjulet bare kører hurtigere og hurtigere i slags selvsving af ustoppelig sludder. For 1. Måske og faktisk FORMENTLIG handler det IKKE om dig, men om ham. Og 2. Hvem har nogensinde lovet nogen, at mandens pik altid skal stå ret, når partnerens knipser med fingrene?

Jeg selv sad med en underlig følelse i kroppen, dagen efter en tinderdate havde krydset mine lagner om natten (hvilket virkede som den fedeste plan efter alt for meget vino i byen). Vi havde snakket, kysset og nusset.. eller.. JEG var blevet nusset.. Altså ikke at jeg ikke havde deltaget aktivt, for jeg husker svagt at vi også havde slåsset lidt (slåssesex, nævner det bare, glæd jer til indlægget kommer på bloggen 😉). Men.. altså han var ligesom ikke rigtig blevet kampklar, hvis i forstår? Jeg ringede undrende til min veninde og fortalte, at ham den kinky swingerfyr, sku ikke rigtig kunne få gang rejsningen. WTF??

Jeg kom i tanke om at han et par timer inden han var kørt hjem til mig, havde snapchattet, at han var ude og marathon-løbetræne, så jeg besluttede at han dog fortjente en prøvetur mere inden han havde potentiale til at blive deponeret i tøjcontaineren sammen med de andre slatne klude. Min veninde talte straks om præstationsangst, fordi jeg jo virkelig var(ER!!) en lækker kvinde.. Mon ikke hun lige følte hun skulle booste mig lidt, hvis nu jeg som kvinder flest, skulle være lidt såret på min selvtillid ovenpå den oplevelse..

Jeg mødtes med ham igen, en sen nattetime, knapt så beruset som sidste gang, og sørme om den ikke gav lidt igen, efter en gang kærlig oral opmærksomhed.. Faktisk i den grad, at jeg legendarisk fik fremstammet, at jeg altså ikke var helt sikker på, at der var plads til SÅ meget begejstring i mit eventyrland! Og JA den sætning er jeg blevet præsenteret for mange gange siden i flere sammenhænge, hvor jeg helt fysisk er blevet vist hvor meget rummelighed eventyrlandet egentlig besidder, når der bliver gjort kur på den rigtige måde 😊 Nå, jeg fik installeret den fine rejsning, med lidt besvær og en del spyt og besluttede mig for at vise Mr.Tinder, at den her kvinde kunne ride enhver mand midtover. Han var da også henrykt.. i 5 min.. Hvorefter jeg blev smidt af den svigtende begejstring, og blev genstand for den givende og uselviske Mr.Tinder igen.

Jeg er ikke typen (længere), der spilder tiden med skuespil og gætterier. Jeg har tidligere været i et forhold, med en fyr der ikke kunne præstere, lige meget at jeg gjorde alverdens krumspring, for at få gang i maskineriet. Uden held og uden at fyren nogensinde gav mig nogen form for forklaring eller afklaring, udover at han vistnok (fandt jeg ud af senere) godt kunne hejse flaget, når han lå i min venindes seng.. Så jeg fik åbnet for den her samtale med Mr.Tinder om hvad fanden der lige forhindrede det fyrværkeri til den her fest? Det viste sig at han var indehaver af et lyskebrok, der for det første gjorde det svært at hejse flaget og for det andet, var pishamrende ømt, når der skulle knaldes. Guuuuud tænkte jeg og fik et par flashbacks til en liderlig og lidt for alkoholpåvirket aften, hvor der nu nok var faldet et par hints eller flere min vej, som pludselig gav mening.

Fra da af, tog jeg mig kærligt af den til tider svigtende rejsning på nye måder, ja frustrerende til tider, men dog enormt lærerigt for mig. For at se, at Mr.Tinder faktisk virkelig NØD at jeg nussede, slikkede og kælede for den, lige meget om der var fysisk tilbagemelding eller ej, var virkelig frækt, og det lærte mig rigtig meget om den liderlighed der sidder mellem ørerne.

Så du kære kvinde, som står overfor den slappe udfordring. Prøv at forestil dig, at din mand/elsker aldrig nussede dig på brysterne eller mellem benene, med mindre det drejede sig om at få fissen våd. Eller at hans forestilling om din nydelse er noget der kan måles ud fra hvorvidt du bliver våd mellem benene eller i så fald hvor våd du bliver. Og.. Hvis ikke fissen er våd efter 2 minutters kærlig berøring, vil han føle sig afvist seksuelt, og trække sig tilbage som en såret mus og tænke at der er noget galt i jeres forhold, med ham, med dig, med jeres sexliv, at han lugter, er blevet for tyk og er for dårlig i sengen.
Ovenstående er jo i virkeligheden det der sker i mange soveværelser, blot med omvendt fortegn.

Jeg siger ikke at alle mænd elsker når deres kvinde tager deres slappe pik i munden. Jeg siger bare at der er mange der synes det er pivlækkert. En pik er jo ikke en død ting der kun kan føle noget når den står kampklar og blodfyldt parat til fest og fyrværkeri. Den er stadig et køn med mange nerveender der kan nusses og stimuleres til nydelse helt uden at få rejsning. Altså.. Det kan selvfølgelig også være at rejsningen indfinder sig efter den kærlige opmærksomhed, men den er ikke det eneste udtryk for nydelse hos manden, husk det.

Rent teknisk skal man lige være opmærksom på, at mange mænd er mere følsomme på den slappe pik, og den skal tages med følsom hånd eller mund. Vær meget opmærksom på hans signaler om hvad der føles rart og prøv jer frem. Vær nysgerrig på hans pik, kig på den, smag på den, rør forhuden, pikhovedet, roden, pungen og se og mærk hvad der føles rart for netop din mand.

Jeg skulle i øvrigt hilse at sige at Mr.Tinder blev fikset efter et halvt år i en eksperimentel ”sådan-har-du-sex-med-færrest-mulige-smerter-når-du-er-forelsket-men-også-har-et-brok” periode. Han fejrede sin første (tilbagevendte) benhårde rejsning allerede mens han lå på opvågningen 😊 Det skal også tilføjes, at Mr.Tinder, er blevet til Mr.Uartig.nu og at jeg er super glad for udstyrets funktionalitet, men samtidig slet ikke ville være de første udfordringer foruden.

Så kvinde – elsk din mands pik og den variation af skikkelser den viser sig i.

Følg mig på Facebook

Forpulet prævention

Vi er sikkert enige om at sex er sjovt. Vi kan sikkert også blive enige om at sikker sex er … en fucking jungle..
Jeg står lige nu med håret strittende ud til alle sider, efter en dejlig formiddagsquickie. Og blod mellem benene. ALLE benene.. IGEN.. Og jeg har fået NOK nu. Jeg har mig en ”smart” hormonspiral ved navn ”Jaydess” siddende i mit eventyrland. Nogen har i sin tid (for ca 1½ år siden, efter et usmageligt og umoralsk post-skilsmisse overforbrug af fortrydelsespiller) overbevist mig om, at hormonspiralen er guds gave til kvinder i min alder.. Veninderne hyldede den lille dims, som hos mange fratager dem al form for blødning i den levetid dimsen nu har. ”Man bløder lidt i starten, indtil kroppen lige har vænnet sig til den” sagde de… They were WRONG…
Min anmeldelse af det lort, kan gøres kort. Det er lort.
Jeg fik dimsen sat op, ganske gnidnings- og smertefrit hos min egen læge. Blødte lidt i en rum tid, som jeg var blevet varslet.. 5 måneder efter grænsende til frustreret og bekymret, troppede jeg op og lagde mig samme sted med fødderne i stigbøjlerne. Alt var fjing fjong, jeg skulle bare være tålmodig.. Ikke at jeg ikke havde masser af sex i den periode – jeg var nyforelsket og nyskilt – lækker kombi – og manden måtte tage mig som jeg var, og finde det frække i min røde charme.. Det er bare ikke så nemt at være en super spontan og letantændelig, nyforelsket sexkilling, når det ligner Det Stokholmske Blodbad bagefter (og JA overdrivelse fremmer forståelsen BIG TIME).
Endelig en måneds tid senere stoppede blødningen. I en måned. 1 FUCKING måned efter stod jeg igen med pletter på lagnet og væggen (blodtilblandede sprøjteorgasmer sviner JA).
I nu et HELT år, har jeg blødt on-off, på sjovt nok altid ubelejlige tidspunkter, som fx da vi havde en quickie i campingvognen lige inden vi skulle ind og lege voksenlege i favorit swingerklubben… NEDTUR…
Jeg har været til utallige gynækologiske undersøgelser og konsultationer, hvor jeg har fremlagt teorier indeholdende form på livmoderhalsen, min mands store pik, sexstillinger og vaginal fisting. Ja sågar en vaginal ultralydsscanning har jeg været til. Alle mener den vidunderdims sidder perfekt. Men det fungerer sku ikke det lort, og nu er det simpelthen NOK. NOK NOK NOK..
Så nu står jeg her i junglen og forsøger at finde hoved og hale i, hvilket alternativt præventionsmiddel en super spontan og letantændelig, nyforelsket sexkilling af en kvinde på 33 med 2 børn og 2 bonus, og en lille tvivl om, hvorvidt det sidste sæde i 7-personers automobilet skal besættes eller ej.

What to choose?

Kondomer/gummi
Ingen tvivl om at er man til mere end en partner, så er regnfrakken den allerbedste løsning. Men der er altså ikke ret meget der kan slå en god fest ihjel, end når tøjet ikke passer. Mit bedste eksempel pt, udspringer af en varm aften i en swingerklub. Vi har hevet en ekstra mand med i et darkroom, og alt går super fint.. indtil.. Tingene bliver lidt fedtede og standartkondomerne der så diskret står i hjørnet til fri afbenyttelse, er for små.. Og her ved jeg godt at man jo som pige ikke skal grine. Men at se den kære fyr sidde og kæmpe med det skide gummi på en forspyttet og efterhånden svigtende rejsning i det dunkle lys, mens han forsøger at bevare overblikket og stemningen i rummet.. Ja der måtte gerne grines.. For som sagt; ”sex ER sjovt” især når tingene ikke lige går som man forventer. Moralen her må være – mænd – i må simpelthen sørge for, hvis ikke i lige er standart størrelse, at have gummi der passer til JERES pik!

Sikre perioder/stå af i Roskilde
Noget jeg med succes har brugt i fortiden, men lets face it. Jeg, super spontan og let antændelig, nyforelsket sexkilling, bryder mig da hverken om tanken om månedlige episoder med PMS hysteri og tampax i skabe, skuffer og tasker eller den der UPS følelse, der kommer når man i kampens hede hverken kan huske sit eget eller børnenes navne og da slet ikke hvilken dag man er i sin cyklus. Jeg forudser flere fremtidige seancer som dengang inden spiraldimsen, hvor jeg 32 år gammel får skammeblikket af en 25 årig apoteksbetjent, der spørger om jeg er bekendt med hvordan jeg skal tage fortrydelsespillerne.. Nu er det bare med + 2 år på mit voksenbarometer.. Hvis man skal have ja-hatten på, så findes der i dag mange gratis apps der kan hjælpe distræte damer som mig med at tælle dage til æglægning og russernes indtog.

Minipiller/m&ms
Ja jeg er tilbøjelig til at kalde dem m&ms. Ikke at de er særlig store, har peanuts i midten eller smager af en skid, men til gengæld virker de heller ikke. På mig ihvertfald.. Bevares, der kom da ikke nogen baby ud af det, men jeg havde såmænd også blødning alle 3 måneder jeg prøvede, så lysten til at ryste m&ms poser var noget større end lysten til at ryste naboerne med larmende vanvidsknepperi på køkkenbordet.

Sterilisation/snip-snip
Eller snip-snap-snude så var den frugtbare tid ude. Om det er jeg selv eller manden der skal ta turen på brixen, er ikke issuet i vores hoveder. Eller i mit hoved.. Eller i vores.. Ja.. Vores.. Problemet ved denne løsning ligger i, at vi synes vi er jævnt unge for en gangs skyld.. Altså som familien ser ud nu, er vi 2 voksne og 4 lækre perfekte børn. 4… JA, det ER mange.. Men ikke FOR mange.. Altså nu snakker vi jo om at der allerede findes en 7 personers automobil i husstanden 😉 2 ting i denne overvejelse spiller VETO.
1: hvis vi går fra hinanden og finder en ny kæreste UDEN børn, som gerne VIL ha barn/børn.
2: når man bare knuselsker hinanden, så sker der sku en eller anden fuldstændig irrationel magi i hjernen, der giver sig til kende ved at sende ord i munden på den forelskede person, som fx: ”der er jo ikke så stor forskel på 4 og 5” eller ”jeg kan ikke sige at jeg er 100% afklaret ift. om jeg ønsker at få et barn med dig”. Crazy I know!! Men man kan ikke gøre for det – jeg sværger.
Er det ikke reversibelt spørger den belæste læser så.. Tjo, måske.. og ved du hvad kloge menneske? Det er netop det.. ordet MÅSKE.. For i det ord ser jeg scenariet om stor fortrydelse om 3 år, ny operation, ingen succes, fertilitetsbehandling, en læge der kigger medlidende med en skuespillers indøvede finesse på mig (og mit biologiske ur der tikker så det kan høres til Kina eller måske Månen endda) og fortæller mig at løbet er kørt, mig der eksploderer i raseri og løfter ham op i kraven og fortæller ham hvad han er lavet af (lort sikkert) mens jeg spytter ham i ansigtet og hele verden eksploderer som var det dommedag.. bum. Forlaget er off the table for now!

P-piller/hormonkarusellen
Jeg er sådan ca. der hvor jeg hopper på hovedet i p-pillerne igen. Ja, jeg skal huske at ta den hver dag. Ja jeg er i den alder hvor jeg har større risiko for blodpropper, især nu hvor jeg har den alder hvor man begynder at ryge igen efter 8 års afholdenhed. Og ja jeg reagerer på hormonerne ved at blive sindssyg i bøtten i en lækker vekslen mellem hysteri, aggression og tristhed, OG jeg tager sandsynligvis 10 kg på, fordi sådan nogle piller kræver deres næring.. Men.. Jeg kan styre postbuddet pænt udenom mit eventyrslot så længe jeg lyster, jeg skal ikke huske cyklus – for det står på pakken – ja den kan endda fortælle mig om det er mandag eller torsdag, jeg skal ikke lige ha sat noget ind eller noget på eller tænke på om jeg nu kommer til at bløde på mit køkkenbord.. Derudover kan man jo stoppe med de piller, hvis nu.. i ved.. det der ovenfor halløj med bilens 7. sæde og sådan.. Eller som manden har lovet mig, kan han uden varsel smide pakken ad helvede til, hvis jeg bliver en hysterisk møgkælling af en kvindelig pendant til michellin-manden (er han mon egentlig en mand eller ?).

Jeg håber inderligt ikke at der om 6 mdr. tikker en ”forpulet prævention 2.0” op på bloggen. Please Gud, Satan eller hvem fanden der holder med mig på den her 😊

Følg mig på Facebook