BDSM start guide

(indeholder reklamer)

Jeg har nok,

som mange kvinder dybest set og i al hemmelighed, altid haft en trang til en lidt hård og dominant mand, når det kom til sengekammerater. For mit vedkommende, var det noget rent instinktivt indeni, der dog var pakket godt ind i ”pæn pige” og ”villa, volvo og vovhund” facaden. Så dybt pakket ind, at jeg slet ikke selv kunne mærke min lyst eller mine behov. Jeg havde visket MIG ud, for at passe ind i den traditionelle familierolle. Dermed følte jeg mig også enormt identitetsløs, både seksuelt, men også som menneske, da jeg skilt.. Så stod jeg der og skulle mærke migselv, mine lyster og mine behov, mens min hjerne skreg ”så hvad gør vi nu, lille du?” i kor med Kim Larsen..

Nyskilt, letantændelig og grænsesøgende, som jeg var, begyndte min seksuelle rejse, og BDSM (Bondage, Disciplin, Sadisme og Masochisme) begyndte at liste sig ind på mig.. Først i det små, som magtkampe og maskulin tvang.. Dernæst sneg choking, negle, fastholdelse, klap i måsen og slåskampe (eller slåssex som jeg selv har fundet på) sig ind i mit lystcenter og var der mærker efter tænder, hænder og negle, havde det været en god aften 😉

Da Mr.Uartig kom dumpende med tinderapp’en,

var jeg derfor i mine egne øjne en fandens karl, indenfor de lidt mere rå og beskidte toner af sexskalaen.. Men denne uartige mand havde selvfølgelig også snigløbet mig på denne disciplin, typisk altså! Efter en del småtumlen efter MIN playliste, blev jeg i et respektfuld tempo introduceret og inviteret med ind i ”mørket”.. En fantastisk anderledes måde at dyrke ”SEX” på, og ja grunden til at jeg sætter ”” omkring, er, at det for mig ikke er sex i den traditionelle ”dyt i bamsen” forstand..

Når der afholdes MMA-arena (som en skøn swingerklubejer ynder at kalde vores slåssex, når det foregår på den store madras i hendes klub), kan det godt ende med at bamsen bliver dyttet. Men primært handler det, for mig, om at jeg kan mærke hvem der er stærkest! Og kan du ikke lige forestille dig hvordan det ser ud, så forestil dig blot en regulær brydekamp.. Blot hvor bid, spyt og spark også er tilladt.. Jeg er stærk, og jeg gør modstand! Men dybest set håber jeg ALDRIG nogensinde, at jeg vinder kampen.. Mr. Uartig skal vise mig at han er stærkest og at det er ham der bestemmer, for dét giver MIG kronisk lyst til at han skal tage mig! Gnist i parforholdet, om man vil..

BDSM legen,

var i starten lidt krydderi, som Mr. Uartig sneg ind under dynen på mig. Fiksering, blindfold og lidt klø med diverse mindre værktøjer (piske) blev afprøvet til stor begejstring for mig. Denne nye form for leg gav mig noget nyt, både kropsligt og mentalt, og i en periode hvor jeg dybest set havde svært ved at afgrænse og mærke mig selv, gav det mig en form for frirum.. Jeg var også et meget kontrolleret og frustreret menneske, der havde svært ved at give slip og bare give sig hen. Primært noget der bunder i, at det, at være liderlig og ukontrolleret i sin lyst (og ”forkerte” følelser, såsom vrede), var skamfuldt for mig. BDSM gav mig et space med kontroltab, en aggressionsforløsning, en leg med smerte, hvor jeg kunne mærke mine grænser og kunne afgrænse migselv..

BDSM hylden

Efter et par måneders introduktion,

hvor der ellers var dømt sofa-aften på menuen, hørte jeg migselv sige: ”hvad skal man egentlig gøre, for at få en røvfuld her i firmaet?”.. Og det var nok der, det gik op for mig, at jeg var solgt til dette mørke univers.. Efterhånden som Mr.Uartig og jeg fandt fælles fodslag og blev til ”De Uartige”, blev legene hårdere og hårdere.. Jeg mærkede en trang til at yde modstand, og følte modet til at slippe kontrollen fuldstændigt. ”Må øh.. Må man godt sige grimme ting og gøre modstand når man får smæk?” fik jeg fremstammet, lettere forpustet, efter lidt tumlen en lørdag formiddag..

Om Mr.Uartig har fortrudt sit svar sidenhen, ved jeg ikke. Men modstand har han fået.. Masser af modstand. Både fysisk (for man kan jo stadig sparke, selvom ens hænder er bundet) og verbalt.. Jeg griner og håner hans ”vatarme” og kalder ham både psykopat og svin. Gerne i kombinationen ”psykopatsvin, er det dét du kan?”.. Når jeg er så heldig at han er optaget af andre ting, ynder jeg også at placere en klat spyt lige imellem øjnene på ham..

Vores BDSM leg er lidt anderledes, selv i dette miljø, da disciplin ofte fylder en del mellem den underdanige (submissive) og dennes Dom eller Domina.. Vi fylder meget og vi larmer meget, og når vi leger i klubber, er det sket mere end 1 gang, at personalet blevet kontaktet ift. om det der sker er okay, når jeg græder og skriger at Mr.Uartig er ”syg i hovedet”, efter et velplaceret slag har mærket mine lår.. Men de kender os heldigvis, og de ved, at jeg kender vores ”safeword” (definitivt STOP)..

Noget man nok ikke ved,

herregud jeg anede det ikke selv, når man ikke leger hårdt med BDSM, er, hvad der sker i slutningen af legen og bagefter.. Hvis jeg siger subspace, er det nok de færreste der kan relatere til hvad fanden jeg taler om.. Subspace, eller/og total underkastelse, er noget der gradvist indtræder og står i fuld flor, når kroppens og/eller hjernens grænse er nået. Beskrivelserne af subspace er mange.. Nogen føler de træder ud af deres krop og står ved siden af sigselv som tilskuer, nogen decideret besvimer, nogen føler det som en slags trance hvor kroppen er i total undtagelsestilstand, hvor man bare ligger sårbart og ryster.. Stilhed.. Ro.. Forløsning..

Derudover er der en del, der kan relatere til min personlige oplevelse af subspace.. Når jeg kommer i subspace, er det dér hvor jeg slipper al kontrol.. Mine aggressioner er blevet forløst og jeg bliver lillebitte, som et sårbart lille barn, der ikke kan tage vare på sigselv. Jeg græder stille eller tuder larmende og jamrende, mens jeg føler mit indre krænges ud..

Jeg føler,

at jeg har brug for beskyttelse, for jeg er så sårbar lige der, at jeg er bange. Bange for migselv. Bange for ikke at have kontrol nok tilbage til at kunne forsvare migselv.. Og jeg føler mig grim.. Grim, fordi jeg har sluppet kontrollen, og ikke er den stærke kvinde jeg er til dagligt.. Totalt nøgen og uden forsvar.. Sårbar..

Min krop er udmattet efter kampen (ja kroppen tror nærmest man har været i krig). Adrenalin og endorfin suser rundt i kroppen, og den sitrer af udmattelse.. Jeg har brug for at blive holdt. Stramt, afgrænset, beskyttet. Og jeg sikrer mig verbalt at Mr.Uartig passer på mig. Han ved hvad jeg vil sige, og han ved hvad han skal sige..

Afhængigt af flere ting, har denne tilstand forskellig varighed. Jeg kan være klar efter et par minutter, eller det kan tage en halv time.. Jeg er klar, når jeg igen kan tage vare på, og forsvare migselv. Jeg kan føle mig mere følelsesmæssigt åben men også rigtigt godt tilpas i migselv, de følgende dage efter leg. En slags ”high”.

Et par dage efter en god leg,

kan fænomenet subdrop så opstå. Det er en slags ”down” efter man har haft sit ”high”. Jeg har ikke selv oplevet det ret udtalt, mens andre oplever det hver eneste gang. ”Down” som i en næsten depressiv, indelukket og labil tilstand. Men også lidt som en junkie, hvor kroppen føler behov for sit næste fix. Jeg vil påstå at man kan lære mange gode ting om sigselv, hvis man mærker og lytter til sig selv og sin krop i denne tilstand, i stedet for at FÅ det næste fix.

For nøjagtigt som junkien eller alkoholikeren, står dørene til dit følelsescenter åbent i denne tilstand, og det kan gøre ondt. Man får lyst til at dulme med et nyt fix, så alting bliver godt igen og man glemmer de trælse tanker.. Men tænk i stedet på det som en gave, du får gratis med i pakken – at du kan få ryddet op, fordi alle døre står på vid gab i dit sind!

Jeg har,

som de fleste andre submissive, en kæmpestor stolthed over mine mærker.. Lige meget om de er symmetriske eller skæve, hvilken farve de har osv., så er de smukke lovemarks 😊 Hvordan man bærer sine mærker er også meget afhængigt af hvor åben man er omkring den side af sigselv og som i sikkert har regnet ud, har jeg selv pavestolt, både været i badeland i Djurs Sommerland og klippet min gigantiske hæk, iført en lille bikini og blå bagside.. Men jeg er jo også en vaskeægte ekshibitionista (se indlæg her) 😊

Det er kommet lidt til mig efterhånden, at jeg får lyst til at bevæge mig ud på en grænse hvor jeg vil kalde mig switch. Jeg vil også gerne prøve at dominere en lille submissiv, sammen med min uartige mand.. Det er hidtil blot en fræk fantasi vi deler, men jeg er helt sikker på, at det kommer til at blive udlevet en dag! I hører selvfølgelig nærmere 😊

Lille BDSM start guide:

Vil man gerne selv udforske det mørke univers, kan jeg anbefale at man fx dukker op til et arrangement i en klub, tilegnet nye kinksters. Fx ved jeg, at de af og til har sådanne arrangementer i Kinkclub i Skive, men sikkert også mange andre steder (google er din ven 😊). Det kan være rart at se og fornemme miljøet og legen, samt tale med nogle mere erfarne BDSM udøvere, inden man selv tager skridtet.. Derudover er jeg selv meget glad for www.smrs.dk der har en del blogindlæg om forskellige emner indenfor temaet.

Er man single vil jeg anbefale at man søger en ERFAREN BDSM-legekammerat, fx igennem fetlife, kinkd eller i klubregi, da det vil give den bedste oplevelse her i startfasen. Kemimøde inden leg, kan her være en knaldgod ide, da du her kan fornemme om det er en voldspsykopat eller en afbalanceret og veluddannet Dom eller Domina, du har med at gøre!

Dette indlæg er første del af et løbende BDSM tema, hvor der bl.a. også vil være indlæg af gæstebloggere, for at give bredere indblik i denne mørke og spændende underverden, både til de nysgerrige og til de, der måske kan relatere til vinklerne og problemstillingerne i denne kinky leg.

Stay tuned, stay kinky 😊

4 Replies to “BDSM start guide”

  1. Jeg har ofte tænkt på hvad fanden du gør med dine børn når I leger højlydt – ???

    For det er jo et problem ved bare almindeligt sexhvor MOAR ofte afbryder det liderlige lidt midt eller inden klimaks.
    Hvor gamle er ungerne ??

  2. Hvis du har ret, er der nok en grund til, at jeg er single. Jeg har et par gange set kvinder komme krybende. Men jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre i den situation. Sex er det sidste, jeg har lyst til, når en kvinde kommer i den tilstand.
    Jeg tænder på kvindens lyst. Og hvis hun er lidt pågående og vulgær er det et ekstra plus. Hun skal bare tage, hvad hun har behov for. Det får mig til at føle mig som en mand.
    Jeg har oplevet, at mange BDSM-fællesskaber er meget mandsdominerede. Og der er en overdreven analfiksering efter min mening. Derfor har jeg haft mere ud af at udleve min sexualitet sammen med professionelle.
    Selv kvinder, der udadtil er meget dominante vil gerne scores på den gammeldags måde. Det kan jeg bare ikke finde ud af. Når jeg først er lagt ned, skal jeg også føres i mål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *