Trekant

Dette blogindlæg indeholder reklame

Par søger kvinde til trekant..

En del par, der er nysgerrige på deres sexliv, har fra tid til anden haft en fantasi om en trekant.. Overtallet af disse fantasier indeholder en ekstra kvinde.. En såkaldt enhjørning! Dette kaldes hun, fordi hun både er virkelig sjælden og svær at fange – altså hende kvinden der leger med par!

Nu skal det ikke lyde som om det er umuligt, men derimod som et opråb om at en trekant med denne glitrende skabning altså ikke bare er noget der sker af sig selv. Det kræver både forarbejde og tankevirksomhed, når man skal ud på enhjørningejagt.

Min enhjørninge debut..

Den første gang jeg selv agerede enhjørning, var det i min spæde swingerkarriere og det var derfor Mr. Uartig, der havde arrangeret hele balladen.. Selv placerede han sig mageligt på sin kongetrone ved siden af vores frække leg og nød synet af sin lysende enhjørning i midten af herlighederne! Parret var dejligt erfarent og meget afklarede med hinanden, hvilket gjorde at jeg bare kunne lade mig rive med og føle deres begær til hinanden og til mig og min krop!

For ja… Det betyder virkelig meget som enhjørning, at man føler sig begæret fra begge sider af sengen, når man lægger sig dér i sprækken imellem Hr. og Fru. Danmark! Så er der nemlig ingen tvivl om at dette trekants-eventyr, er noget de begge ønsker og har lyst til! Omvendt er det dødubehageligt for enhjørningen hvis der hersker uro, som jalousi, ulighed eller uafklarede følelser i dobbeltsengen – og netop derfor undgår mange swingende kvinder at agere enhjørning. De gider simpelthen ikke løbe risikoen for fiasko og bøvle med efterdønninger af sårede følelser, hvis den ene er mere ’på’ end den anden!

Enhjørningejagten..

Udover at være afklarede om følelser og lyst til de ekstra bryster i en trekant, er det vigtigt for mig at pointere at man som enhjørning har forskellige ønsker til en sådan konstellation, hvilket man skal tage højde for når man forsøger at indfange hende. Ønsker hun kun at være modtager? Ønsker hun at være underdanig? Ønsker hun at være ligeværdig? Er hun både til slik og kage, eller er hun 100 % heteroseksuel? Ønsker hun at være dominerende? Alt sammen spørgsmål, der kan have vigtig indflydelse på om legen bliver god for alle!

At jeg i ovenstående spørgsmål IKKE har valgt at indsætte “ønsker hun kun at være giver?” er helt overlagt og bestemt for at pointere at DET ER HUN ALDRIG! Dvs. som udgangspunkt skal man ikke forvente at en enhjørning gider slæbe sig ind ad døren til et par, kun for at servicere dem. Det kan dog komme på tale hvis hun ønsker at agere underdanig for Jer og det med tiden bliver en naturlig del af Jeres relation – men – endda i sådanne tilfælde, skal der også falde glimmer på enhjørningens mølle – om man så må sige!

I forhold til at indfange enhjørningen, hvilket mange finder uoverkommeligt svært, så er der generelt en ting at sige om det – GØR JER NU UMAGE! Tro ikke at I blot kan søge en ekstra kvinde via scor.dk eller lignende sexdating-sider for så at vælte i tilbud i kan vælge imellem. For én ting er sikkert – det er HENDE der vælter i tilbud – så det handler om at være aktivt opsøgende og få hende til at føle sig eftertragtet og begæret og at det netop er HENDE I som par har lyst til!

Kvinden i parret kan som udgangspunkt mærke ind i hvad der ville skulle til for at hun selv havde lyst til at begive sig ud som enhjørning – det er som oftest en god markør for hvad man som par skal yde for at score en sådan!

Så et ”hej, du er lækker, skal vi knalde?” er sjældent en scorereplik, der virker i en enhjørningejagt! Med mindre I som Mr. Uartig og jeg, er kendte ansigter i den lokale swingerklub og enhjørningene ved hvad hvem I er, hvad I kan, hvilke lege I leger og at I er 100% afklarede med legen, så kan man faktisk godt have held med sådan en overfladisk ’pick-up line’ med et lummert smil på læben og et glimt i øjet. Det lyder selvfedt – det kan jeg godt se, men har man mange bekendtskaber i miljøet, har man altså også noget nemmere adgang til enhjørningefarmen! Men det er jo også en slags forarbejde!

Stag-Vixen..

Som enhjørning har jeg gennem tiden glædet en del par, ved at stikke hovedet indenfor i deres leg på swingerklubbens legeplads.. Spørgsmål som: ”Må jeg have lov til at give din mand et blowjob?”, eller ”Må jeg have lov til at slikke din kone” har ofte vagt overdådig begejstring og taknemmelighed fra parrenes side.. De har fantaseret om at dette ville ske og måske endda forgæves søgt længe efter HENDE det skulle være.. Pludselig står hun så dér den lille enhjørning *puf* ud af det blå og giver dem en lille bid af deres fantasi.

Hvis du eller I nu sidder og tænker – gud – vi skal da bare tage i Tucan, når vi skal have vores trekant fantasi fx ala ovenstående opfyldt, så er jeg nødt til lige at pointere at det absolut er sjældent at sådan noget foregår uden foregående grundig opvarmning af enhjørningen. I vores uartige leg, hvor jeg fx agerer ’den mystiske fremmede enhjørning’ er dette primært for at behage Mr. Uartig og vores fælles frække fantasier og ikke fordi jeg bare MÅ behage dette par i sofaen. Denne form for leg vi leger går ind under kategorien ’Stag-Vixen’ som for os betyder at Mr. Uartig finder det frækt, når han får mig til at behage andre under hans kontrol.

Der findes bestemt andre der også leger denne leg, men mere sjældent end de egentlige enhjørninge, der skal scores – så lad være at sidde tilbagelænet i venteposition – gå på jagt!

Hvordan scorer man så en enhjørning til en trekant?

  1. Kontakt hende sammen! Vis hende hvem i er i ord og billeder og hvor afklarede i er som par i legen, så hun bliver tryg ved dette. Begrænsninger såsom ’ingen kys med manden’ eller ’kun oral med kvinden’, skræmmer enhjørningen væk, da det udtrykker usikkerhed og jalousi.
  2. Komplimentér hende og interesser jer for hende som person. Sæt jer ind i hvem hun er seksuelt, så i ved om jeres tilbud vil tiltrække hendes lyst. Vis hende at I begge begærer hende og vildt gerne vil dyrke noget frækt og ligeværdigt sex med hende.
  3. Fremlæg jeres fantasi for hende og giv hende mulighed for at komme med ideer og indspark.

 

Husk hun kan vælge og vrage imellem tilbud, så I er nødt til at gøre jeres soveværelse lige så unikt som hun er.. Giv hende et HVORFOR! God jagt!

 

Vil du læse mere om sex med flere?

Se mine andre swinger relaterede blogindlæg HER

BDSM fra toppen – en Domina fortæller

Så er det tid til endnu et BDSM indlæg på bloggen (læs det første her), men denne gang med en gæsteblogger og Domina bag tasterne.. Stina Maria, frk. Uartig.nu, har spurgt mig, om jeg vil fortælle lidt om min allerstørste interesse og seksualitet!

BDSm! Den størrelse, som blev velkendt af alle sexhungrende kvinder verden over, da “Fifty Shades of Grey” udkom.  Enig, det har gjort en verden til forskel på kendskabet til BDSM for den ”almindelige dansker”, men BDSM har altså eksisteret i RÆDDI mange år før de bøger udkom og den type BDSM jeg dyrker, har nu heller ikke ret meget med Fifty shades of Grey at gøre! Nok nærmere fiftythousand ways of fucked up, hvis man ser på udefra og slet ikke er til sådan noget.. Men det er JEG, og faktisk, så elsker jeg det!

Jeg skal nok lige præsentere mig selv en smule – bare fordi! Jeg er en kvinde på 32 år og lever til hverdag i et helt almindeligt forhold på 3. år, med en skøn mand. Jeg er uddannet i social og sundhedssektoren, lillesøster og typen der elsker mine hyggesokker og ild i brændeovnen – altså, pisse almindelig og skide mondæn, ligesom resten af den danske befolkning!

Men – det er ikke ALT jeg er! Når man ser lidt bag den almindelige paracelhushygge og bevæger sig op ad trappen mod 1. salen på vores hus, så tegner der sig et helt andet billede af hvilken kvinde jeg også er! Jeg er Top, Domina, Sadist, Mommy, et dumt svin, ja, et kært barn har mange navne, men alt sammen er noget, som hører til under BDSM-generen. 😉

”BDSM – er det ikke det der, hvor I tæsker hinanden?” – er et af de spørgsmål jeg er løbet ind i et hav af gange, og til det kan jeg jo kun småsmilende trække lidt på skulderne og svare ”Arh, ikke helt, men jo, du har fat i noget!”.

Lad os ta’ den fra Toppen – pun intended! 😉

BDSM – hvad fanden betyder de 4 bogstaver? Ja, ser du – det er sådan en smart forkortelse.

Bondage (B)

Disciplin (D) Dominans

Sadisme (S) Submission

&

Masochisme (M)

(eller Sadomasochisme, Sm)

Så er det trods alt lidt kortere at kalde det BDSM, end at skulle hele smøren igennem hver gang 😉

 

Begyndelsen..

Hos mig startede interessen i en helt ung alder – jeg var 19 år gammel, og havde lige mødt en ung kvinde, som jeg var blevet rivravruskende forelsket i – det var også første gang jeg var forelsket i en kvinde, så hele min verden føltes, som om den ville eksplodere i liderlighed og rene ”wauw”-oplevelser, men det skulle vise sig blot at være starten på det vildeste livsændrende eventyr!

En kåd aften i byen forandrede hele min ide om hvad sex var og kunne være!

Hende og jeg dansede, småfulde og liderlige – hun hvisker noget frygtelig kækt i øret på mig og pludselige kan jeg mærke på mig selv, at der bredte sig en ild indeni mig.. Hun skal ikke være kæk, tænkte jeg, som hun ellers så ofte var. Før jeg fik set mig om, så havde jeg samlet hendes lange, mørke hår i min højre hånd og trukket hendes hoved bagud, så hendes smukke hals var blottet for mig og hendes øjne skiftede pludseligt fra ”kæk og småfuld” til ”fokuseret og intens”. Hmm, hun kunne godt li det? Nå, den var ny, tænkte jeg. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle stille op med det, så jeg krævede bare hendes mund i et meget lidenskabeligt kys og slap mit tag i hendes hår og gik ligeså langsom baglæns et par skridt, for at betragte hende, mens hun stod der og svajede af liderlighed med lukkede øjne, midt på dansegulvet. Hun var smuk, som hun stod der – hun åbnede langsomt hendes øjne igen og den ild jeg følte indeni, syntes jeg nærmest at kunne se i øjnene på hende! ”MEEEEERE” skreg hendes øjne nærmest til mig! Jeg fortsatte baglæns yderligere et par skridt, og stak hende et ”kom her” med en pegefinger og hun nærmest sprang hen til mig! Jeg greb fat i hendes arm og tog hende med udenfor – en varm sommernat, hastede jeg om bag diskoteket med hende. Der var en lille, ugeneret baggård og klokken var 3 om natten. Bæltet røg ud af mine jeans og før jeg havde set mig om, havde jeg stillet hende op af en flok europaller, hevet op i hendes nederdel og klaskede til hendes perfekte marcipanrøv med bæltet og mine hænder, først forsigtigt, men jeg kunne se på det ansigtsudtryk hun havde, hun ville ha’ endnu mere – HÅRDERE! Det fik hun, og jeg følte mig, som et vilddyr af en anden dimension. Det var fantastisk! Det syntes hun bestemt også! Vi talte meget om den oplevelse efterfølgende og fandt frem til, at vi måske nok bare synes det var lidt federe, hvis det var lidt hårdere end gennemsnittet – vi kendte sgu ikke til andre, som tændte på at få et rap i røven eller give det, så vi måtte selv lege med tankerne om vores nyfundne legeplads. Det gjorde vi, en hel del – oh boy! Kun fantasien satte grænser!

Da hende og jeg gik fra hinanden tænkte jeg, gad vide om der er andre, ligesom os, som synes det hårde sex er federe end standart ”put-put”. Jeg søgte rundt på nettet og faldt over en gut på Ofir-chat, som fortalte mig om en hjemmeside, der indeholdt profiler, som alle havde en interesse i det sorte univers, som det jo så opfindsomt bliver kaldt. Der skulle jeg da også ha’ en profil og pludselig begyndte en helt ny verden at tage form. Jeg blev bekendt med forskellige begreber og fandt ud af, at der bl.a. var beskrevet forskellige teknikker til at piske korrekt, og udover det, fandt jeg en hjemmeside, som solgte den slags udstyr – tunge læder piske, også kaldet floggere og alt muligt, jeg aldrig før i mit liv havde set! Jeg blev total opslugt og nørdede det intenst i mange måneder, fulgte med i forskellige oplæg på den før omtalte hjemmeside, og så hvordan jargonen var og hvordan de underkastede elskede den kontrol de var underlagt.

Alt det er mere end 10 år siden nu og i dag har jeg slået mere end 10.000 slag og er vel det man kan kalde godt rutineret og garvet BDSM’er. Jeg har, ved siden af mit forhold til min kæreste, BDSM-relationer til forskellige kvinder, hvor smæk, intimitet, leg, omsorg og stor tillid er nøgleord.

Jeg ta’r i forskellige klubber og viser hellere end gerne indholdet af min kuffert frem, fortæller og viser mit ”game” frem. Det indeholder alt fra smæk til nåle og en masse andet grænsesøgende, hård leg.

I sidder måske og tænker ”Men hvorfor? Hvad gi’r det dig dog at være så voldsom overfor de kvinder og hvad gi’r det dem? Jeg kan slet ikke forestille mig, at blive slået til plukfisk kunne tænde mig!”. Nej.. Og ved du hvad? Hurra for det, for der er vi heldigvis forskellige. For de mennesker, som nyder BDSM på samme niveau, som jeg selv, kan BDSM virkelig være svaret på mange ting – den kontrol jeg har over de kvinder jeg indgår i BDSM-relationer med, strækker sig udover bare sex og leg – vi har opbygget et særligt bånd til hinanden og bidrager positivt til hinandens liv. Er de forvirrede og frustreret over noget i hverdagslivet, så ved de, at de kan dele det med mig også, jeg vil forsøge at hjælpe dem efter bedste evne. For det er netop det BDSM giver mig, et overskud til at kunne se tingene mere oppefra, kunne holde hovedet koldt, når min bund er ked af det og har brug for mig og ikke mindst, så holder det mig i balance. BDSM er omgæret af kærlighed, omsorg, respekt og dyb tillid for mig – det er helt særligt at ha’ så meget kontrol over et andet menneske, at være med til at forme dem og deres liv, guide dem og passe på dem og ALTID ha’ deres bedste interesse for øje.

Smæk er en stor del af min legeplads, det er fuldstændig fantastisk at ha’ talt med sin bund inden leg, høre om deres uge og kende de forskellige udfordringer de har, for så at se det hele forsvinde, som dug for solen, så snart jeg går i Domina rollen, løfter pisken og begynder at bearbejde deres krop og sind. Alt det der er udfordrende og svært i livet, det forsvinder – tågen letter, kan man sige! Hvorfor?

Jo, nu bliver det en anelse nørdet, men når man er til smertepåvirkning, så sker der det, at kroppen udskiller en voldsom mængde hormoner og signalstoffer – alle kroppens egne fede stoffer kommer i spil – dopamin, oxytocin, adrenalin og en kæmpemæssig røvfuld af endorfiner! Det er derfor en bund, der opnår det vi kalder ”subspace”, som er det ultimative ”lala-land” for langt de fleste underdanige, er helt fuldstændig i fred med alting og særligt sig selv. En mental, men også fysisk nulstilling. Der er intet der gør ondt mere, alting føles bare fedt! Tårer er ofte en del af det, men det er ikke triste tårer – det er vitterlig de mest befriende tårer der findes. Når vi eksperimenterer med BDSM, så manipulerer vi egentlig med endorfinudskillelsen, og derfor kan flere underkastede også opleve en følelse af at være trist, når man kommer ned efter alle de fede stoffer, kroppen lige har givet dem i store mængder. Det kalder vi ”subdrop”. Det kan også ske for Toppe – det tales der bare ikke så ofte om, fordi vi helst skal virke store og i kontrol, men det sker bestemt også for dominante – tvivl ikke på det!

BDSM er, som med meget andet sex, fedt og givende, hvis det sker på den rigtige måde! Alting skal være talt igennem på forhånd, man skal kende hinandens grænser og ha’ forventnings afstemt inden leg, ellers kan den slags leg ende galt. Jeg leger efter et BDSM-princip der kaldes SSC (Safe, Sane and Consensual). Det skal være sikkert, og er man usikker på hvordan man leger fx med ild, nåle eller andet, så skal man ikke begive sig ud i det, før man har søgt oplysninger og set hvordan man gør tingene – det er super vigtigt at huske, at man, som Top har det fulde ansvar for sin bund, når man leger og det ansvar er man nødt til at tage seriøst. Så derfor, opsøg den viden, som er nødvendig, og når man har gjort det, kan man stille og roligt begynde at lege med forskellige ting. Trust me – det er en kæmpestor og megafed legeplads! Jeg kunne fortsætte i flere dage, men mon ik det er nok for nu!? Håber I har fået blod på tanden og har lyst til at lære mere om BDSM, for det er virkelig en stor og skøn verden!