Manglende lyst – cardigan komplekset

manglende lyst

Dette indlæg er et sårbart et af slagsen. Manglende lyst – cardigan komplekset handler lige præcis om det overskriften hentyder til, samt en personlig deling af en sårbar tid for mig. Læs eller lad være – nu ved du i hvert fald hvad du går ind til😉

Jeg har været stille..

I noget tid faktisk.. Men hvad fanden skal man også lige sige om sex, når man det slet ikke befinder sig på ens radar? Altså udover når jeg har haft sex og talt med mine klienter om deres sexliv?

Bevares jeg har da også talt meget om mit eget med Mr. Uartig.. Primært på den måde, hvor han har spurgt mig: ”hvad har du lyst til…?”, hvortil mine skuldre iført strikket cardigan har lavet en opgivende trækken.. Ansigtsmimikken trak sig til gengæld ikke en millimeter. For jeg havde faktisk ikke rigtig lyst.. Til noget.. Overhovedet..

Nu er det jo naturligvis ikke sådan at det er første gang jeg ikke lige har haft lyst i en periode, denne omgang har bare været en virkelig lang én af slagsen og det har dælme trukket tænder ud!

Lidt som en evig spejling af de mange desperate klienter der har siddet overfor mig i mit samtale rum og drøftet deres manglende lyst – cardigan komplekset om man vil.. De skulle bare vide hvordan der så ud indeni mig..

Sådan set har vores sexliv ikke stået stille imens jeg har siddet der med tilknappet cardigan – sex er sjovt, sex er sundt og Sundhedsstyrelsen går jo ind for sex… Så jo, vi har haft masser af sex! Og jeg har fået lyst, når vi har haft det.. Jeg har bare ikke gået rundt og mærket lyst og tænkt på sex, når jeg ikke var i det.. Og dét har jeg savnet, manglet og længdes efter😣

Nah fuck it.. Jeg kan lige så godt være ærlig – jeg har HADET at jeg ikke kunne mærke den!! Jeg har skammet mig!! Følt mig forkert!! For hvordan kan man rådgive andre som sexolog uden sexlyst? Hvordan kan man have SÅ fræk en mand, uden at rive ham rundt konstant? Andre damer står jo i kø bare for at få en lille bid!! Hvordan kan man have indbakken fyldt med frække tilbud fra lækre mænd, kvinder og par, uden så meget som at overveje muligheden?

Det skal jeg sige dig..

Først så får man stress

Ikke på den vilde måde hvor man ryger afsted mod sygehuset med blå blink, fordi man pludselig ikke kan mærke sine ben eller har voldsomme brystsmerter.. Mere på sådan en måde hvor man pludselig opdager, midt under en julekoncert med ældste-bonusbarnets kor, at man har 2 skaldede pletter i hovedbunden. Yikes!!😕

For man kan tænke meget om kroppens forfald, når man nærmer sig de 40.. Men at blive skaldet er ikke ligefrem dét man forestiller sig skulle ske..

Okay – jeg vidste godt jeg var stresset inden den julekoncert – men at det ligefrem var nået dertil, anede jeg ikke.. Så efter et døgns tudetur i offerrollen som hende der måske skulle blive ufrivilligt skaldet og en mandlig læge der så absolut ingen anelse havde om hvor meget personlighed og selvtillid der sidder i en kvindes hår, tog jeg action.

Arbejdsmængden blev reduceret væsentligt, vores podcast holdt pause på ubestemt tid og jeg gjorde mig klar til en mulig fremtid som fattig men attraktiv, skaldet swinger..🫶

Heldigvis er jeg da et rart menneske med bryster under min cardigan – tænkte jeg. Hvis min manglende lyst altså ville dukke op igen..

Jeg satte alt jeg havde ind på at blive frisk igen.. Nu skulle jeg bare komme til hægterne, så jeg kunne være den uartige, kærlige og sjove kvinde, Mr. Uartig havde giftet sig med og savnede så meget. OG gud hvor jeg forstod ham, men gud hvor var det frustrerende. For jeg savnede hende nok endnu mere end ham, hvis jeg skal være ærlig!

manglende lyst

Men.. Livet havde andre planer.. Og det var ikke af den gode slags!!

Mit dyrebareste kom i livsfare..

Mit barn..

Som at blive ramt af et baseballbat lige i solar plexus..

Chok..

Aldrig i mit liv, har jeg været så ubeskriveligt bange som jeg var det halve år. En følelse så ukendt, så ægte og så fucking insisterende at jeg i månedsvis græd mig selv i søvn i Mr. Uartigs utrættelige arme.

Jeg har egentlig altid vidst at det jeg frygter mest, er døden. Både at jeg selv skal forfalde og dø, men også at mine kære skal det samme. Det er jo ikke som sådan noget man går og spekulerer på i hverdagen, selvom man godt ved den er der. For det gør jo ondt at tænke på! Og jeg kan altså bedst lide at føle noget rart.. Mon ikke de fleste har det sådan?

Nu stod jeg så der og skulle face min frygt dag ud og dag ind – og jeg var så træt.. Og ked af det.. Og så desperat at jeg opsøgte foromtalte læge igen og spurgte om jeg ikke snart kunne forvente at trætheden fra min stress i det mindste ville aftage.. 🙏🙏🙏

Til det spørgsmål, begyndte han blot at remse min stadigt pressede hverdag op mens han kiggede på mig, med de der øjne du ved.. Sådan lidt ”er du helt væk fra vinduet, kvindemenneske?”.😣

Jeg måtte gå hjem og fortsætte kampen for overlevelse. Være i angsten for at miste og æde min utilstrækkelighedsfølelse i accepten af min og vores virkelighed.

Flere gange tog jeg mig selv i at se mig selv udefra, åbne munden og sige klart og tydeligt ”Nej tak – det her liv skal jeg ikke be om, jeg er ude” som om jeg havde et valg. #kontroltab af værste skuffe.

Barnet kom sig❤️

..men jeg synes ikke rigtig at jeg kom med.. Jeg var konstant træt og lysten, tja.. same shit – der var sku ingen hjemme i den lejlighed..

En regning, på en gæld jeg ikke vidste at jeg havde optegnet, kom der til gengæld..

Ud af det blå mærkede jeg decideret afsky ved tanken om at dele min krop med andre end Mr. Uartig. Ord som swinger-træthed og monogami blev vendt, mens jeg følte jeg stod, helt fortabt, i et vejkryds uden anelse om hvilken vej jeg skulle gå. På den ene side længdes jeg efter at kunne åbne mig op og føle mig fri i min krop og lyst. På den anden side gjorde tanken mig bange – jeg kunne ikke.

manglende lyst

Hvorvidt det handlede om en opsparet gæld fra de gange jeg har swinget, uden egentlig at have mærket lysten til det, eller om min krop blot havde brug for at samle sig omkring den sårbarhed jeg havde båret udenpå tøjet så længe, aner jeg ikke..

Men jeg ved at det hjalp at sige fra, og stå ved det.

For det er pludselig som om..

..at jeg har sovet nok nu.

..at min skal er helet, så jeg ikke længere føler at det er min sårbarhed der bliver kneppet, når jeg har sex.

..at jeg pludselig en morgen fik min energi tilbage med pakkeposten.

😃😃😃

Min manglende lyst – cardigan komplekset – har løst sig og jeg føler mig klar til at favne verden og min frisindede lyst igen. Jeg er åben, men sårbarheden er blevet sat op på sin fine hylde igen. Der hvor jeg kan passe på den, uden at jeg må trække mig helt.

Jeg føler mig klar, parat, start til at smide den strikkede cardigan, udforske og dele stort og småt igen..

Mrs. Uartig is back💃

uartig

PS: Har du set de fede trøjer vi har fået lavet👇👇👇👇Klik på linket HER hvis du ønsker at støtte det content vi går og laver bl.a. her og i podcasten Det åbne parforhold og swingerlivet eller er interesseret i at blive en del af fællesskabet, hvor vi spotter hinanden på gaden – for IT TAKES ONE TO KNOW ONE !!

Trekant

Dette blogindlæg indeholder reklame

Par søger kvinde til trekant..

En del par, der er nysgerrige på deres sexliv, har fra tid til anden haft en fantasi om en trekant.. Overtallet af disse fantasier indeholder en ekstra kvinde.. En såkaldt enhjørning! Dette kaldes hun, fordi hun både er virkelig sjælden og svær at fange – altså hende kvinden der leger med par!

Nu skal det ikke lyde som om det er umuligt, men derimod som et opråb om at en trekant med denne glitrende skabning altså ikke bare er noget der sker af sig selv. Det kræver både forarbejde og tankevirksomhed, når man skal ud på enhjørningejagt.

Min enhjørninge debut..

Den første gang jeg selv agerede enhjørning, var det i min spæde swingerkarriere og det var derfor Mr. Uartig, der havde arrangeret hele balladen.. Selv placerede han sig mageligt på sin kongetrone ved siden af vores frække leg og nød synet af sin lysende enhjørning i midten af herlighederne! Parret var dejligt erfarent og meget afklarede med hinanden, hvilket gjorde at jeg bare kunne lade mig rive med og føle deres begær til hinanden og til mig og min krop!

For ja… Det betyder virkelig meget som enhjørning, at man føler sig begæret fra begge sider af sengen, når man lægger sig dér i sprækken imellem Hr. og Fru. Danmark! Så er der nemlig ingen tvivl om at dette trekants-eventyr, er noget de begge ønsker og har lyst til! Omvendt er det dødubehageligt for enhjørningen hvis der hersker uro, som jalousi, ulighed eller uafklarede følelser i dobbeltsengen – og netop derfor undgår mange swingende kvinder at agere enhjørning. De gider simpelthen ikke løbe risikoen for fiasko og bøvle med efterdønninger af sårede følelser, hvis den ene er mere ’på’ end den anden!

Enhjørningejagten..

Udover at være afklarede om følelser og lyst til de ekstra bryster i en trekant, er det vigtigt for mig at pointere at man som enhjørning har forskellige ønsker til en sådan konstellation, hvilket man skal tage højde for når man forsøger at indfange hende. Ønsker hun kun at være modtager? Ønsker hun at være underdanig? Ønsker hun at være ligeværdig? Er hun både til slik og kage, eller er hun 100 % heteroseksuel? Ønsker hun at være dominerende? Alt sammen spørgsmål, der kan have vigtig indflydelse på om legen bliver god for alle!

At jeg i ovenstående spørgsmål IKKE har valgt at indsætte “ønsker hun kun at være giver?” er helt overlagt og bestemt for at pointere at DET ER HUN ALDRIG! Dvs. som udgangspunkt skal man ikke forvente at en enhjørning gider slæbe sig ind ad døren til et par, kun for at servicere dem. Det kan dog komme på tale hvis hun ønsker at agere underdanig for Jer og det med tiden bliver en naturlig del af Jeres relation – men – endda i sådanne tilfælde, skal der også falde glimmer på enhjørningens mølle – om man så må sige!

I forhold til at indfange enhjørningen, hvilket mange finder uoverkommeligt svært, så er der generelt en ting at sige om det – GØR JER NU UMAGE! Tro ikke at I blot kan søge en ekstra kvinde via scor.dk eller lignende sexdating-sider for så at vælte i tilbud i kan vælge imellem. For én ting er sikkert – det er HENDE der vælter i tilbud – så det handler om at være aktivt opsøgende og få hende til at føle sig eftertragtet og begæret og at det netop er HENDE I som par har lyst til!

Kvinden i parret kan som udgangspunkt mærke ind i hvad der ville skulle til for at hun selv havde lyst til at begive sig ud som enhjørning – det er som oftest en god markør for hvad man som par skal yde for at score en sådan!

Så et ”hej, du er lækker, skal vi knalde?” er sjældent en scorereplik, der virker i en enhjørningejagt! Med mindre I som Mr. Uartig og jeg, er kendte ansigter i den lokale swingerklub og enhjørningene ved hvad hvem I er, hvad I kan, hvilke lege I leger og at I er 100% afklarede med legen, så kan man faktisk godt have held med sådan en overfladisk ’pick-up line’ med et lummert smil på læben og et glimt i øjet. Det lyder selvfedt – det kan jeg godt se, men har man mange bekendtskaber i miljøet, har man altså også noget nemmere adgang til enhjørningefarmen! Men det er jo også en slags forarbejde!

https://www.podbean.com/ew/pb-cj8iv-1284b4c
Lyt til vores podcastafsnit om at fange enhjørninge ved at klikke på billedet eller HER

Stag-Vixen..

Som enhjørning har jeg gennem tiden glædet en del par, ved at stikke hovedet indenfor i deres leg på swingerklubbens legeplads.. Spørgsmål som: ”Må jeg have lov til at give din mand et blowjob?”, eller ”Må jeg have lov til at slikke din kone” har ofte vagt overdådig begejstring og taknemmelighed fra parrenes side.. De har fantaseret om at dette ville ske og måske endda forgæves søgt længe efter HENDE det skulle være.. Pludselig står hun så dér den lille enhjørning *puf* ud af det blå og giver dem en lille bid af deres fantasi.

Hvis du eller I nu sidder og tænker – gud – vi skal da bare tage i Tucan, når vi skal have vores trekant fantasi fx ala ovenstående opfyldt, så er jeg nødt til lige at pointere at det absolut er sjældent at sådan noget foregår uden foregående grundig opvarmning af enhjørningen. I vores uartige leg, hvor jeg fx agerer ’den mystiske fremmede enhjørning’ er dette primært for at behage Mr. Uartig og vores fælles frække fantasier og ikke fordi jeg bare MÅ behage dette par i sofaen. Denne form for leg vi leger går ind under kategorien ’Stag-Vixen’ som for os betyder at Mr. Uartig finder det frækt, når han får mig til at behage andre under hans kontrol.

Der findes bestemt andre der også leger denne leg, men mere sjældent end de egentlige enhjørninge, der skal scores – så lad være at sidde tilbagelænet i venteposition – gå på jagt!

Hvordan scorer man så en enhjørning til en trekant?

  1. Kontakt hende sammen! Vis hende hvem i er i ord og billeder og hvor afklarede i er som par i legen, så hun bliver tryg ved dette. Begrænsninger såsom ’ingen kys med manden’ eller ’kun oral med kvinden’, skræmmer enhjørningen væk, da det udtrykker usikkerhed og jalousi.
  2. Komplimentér hende og interesser jer for hende som person. Sæt jer ind i hvem hun er seksuelt, så i ved om jeres tilbud vil tiltrække hendes lyst. Vis hende at I begge begærer hende og vildt gerne vil dyrke noget frækt og ligeværdigt sex med hende.
  3. Fremlæg jeres fantasi for hende og giv hende mulighed for at komme med ideer og indspark.

 

Husk hun kan vælge og vrage imellem tilbud, så I er nødt til at gøre jeres soveværelse lige så unikt som hun er.. Giv hende et HVORFOR! God jagt!

 

Vil du læse mere om sex med flere?

Se mine andre swinger relaterede blogindlæg HER

Mindfuck – Orgasme tanker

Engang for ikke så frygtelig længe siden, fortalte Mr. Uartig mig en vaske ægte røverhistorie.. Han sagde godt nok at han havde set dette eventyr med sine egne øjne, men jeg og alle andre i hans omgangskreds ved at hans briller altid ligger hjemme i skuffen, så selvom det jo nok var hans mening at dette udsagn skulle medvirke til at overbevise mig om historiens sandhed, kunne man godt argumentere for muligheden for at det sete var et fatamorgana af en art!

Nuvel.. Høj troværdighed eller ej, handlede eventyret om et par, han havde set i en swingerklub engang..  De stod flere meter fra hinanden, men med en utrolig intens øjenkontakt. Parret stod der et par minutter, hvor de ikke ænsede andet end hinandens øjne.. Og her vil nogen måske tænke at historiens tvivlsomhed allerede er forløst – ha! – hvem står bare og kigger intenst i øjnene på sin gamle kost mens det vrimler rundt med smukke nøgne kvinder i samme rum? Men nej sku.. Der kommer mere endnu!!

Efter parret havde stået der et par minutter, talte han stille og roligt ned fra 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. ”kom så for mig”.. Og ja.. Det der efter sigende så skete var, at kvinden knækkede sitrende sammen i en klokkeklar jamrende orgasme!!

WTF?? Ja ja.. gode historier vil vi jo altid gerne både høre og fortælle, så jeg labbede eventyret i mig mens jeg overvejede om denne seance virkelig kunne være sand og om kvinden helt reelt fik orgasme på afstand, eller om hun blot var en fabelagtig skuespiller?

Målrettet som han er, italesatte Mr. Uartig sin mission og vision – ”det er der vi skal hen skat”! ØØØØØhm what? Fortæller du mig lige et eventyr om trylleshow og grænsehypnose hvorefter du meddeler at det faktisk er et klarsyn du har haft, og at det var os 2 der udførte magien i fremtiden? På daværende tidspunkt, så jeg ikke andre muligheder end at manden var blevet kuk, og det næste eventyr ville blive noget med 7 dværge der fik tur af en enhjørning!

Men når Mr. Uartig sætter sig et mål, kan det altid betale sig at stikke ham hånden og følge med ud i eventyret.. Så det gjorde jeg, om jeg så var overbevist eller ej – det er jo altid dejligt at følges ad 😊

uartig.nu

Eftersom jeg først i nyere tid, har lært at få orgasme i andres selskab (læs her), og efterhånden er blevet umættelig og ustoppelig i multiple, lange, mange og vilde orgasmer, blev jeg slået helt hjem i Ludo, da Mr. Uartig pludselig ret konsekvent begyndte at tage dem fra mig igen.. Altså det vil sige, han rent ud sagt ikke ville have jeg kom, uden at jeg fik lov.. Og det var jo ikke sådan at han stoppede for tilførslen af stimulanser når han nægtede mig release.. ”ikke endnu” var beskeden – og jeg pustede og prustede og gispede som en fødende kvinde under presseveer.. Med pyldret pivende stemme bad jeg ”Må jeg ikke godt? Må jeg? Må jeg?”.. Svaret fik mig til storsvedende at puste og gispe endnu mere.. Indtil jeg fik lov – ”kom så for mig” hviskede han – og så eksploderede jeg i ren hiroshimastil ud over det hele.. Lige bortset fra de gange jeg ikke gjorde.. De gange hvor eksplosionen udeblev.. Eller i hvert fald havde en temmelig lang latenstid.. En underliggende angst for hvorvidt denne manipulation af hjerne og underliv kunne fratage mig evnen til timevis af eksplosioner, som jeg lige havde erhvervet, plagede mig en del.. ”Hvad nu hvis jeg mister mine orgasmeevner på grund af det her lort babe?” hviskede jeg en aften, hvor det havde knaget lidt rigeligt med at få bomben aktiveret.. Overbevisende og kærlig forsikrede han mig, at det der var, sagtens kunne findes frem igen, hvis evnerne begyndte at svigte..

Løsningen på affyringsproblemet, var så ligetil – tænk jer – svaret havde vi allerede fra begyndelsen! Nedtælling – HA! Så simpelt kunne det løses! Da først Mr. Uartig begyndte at tælle ned til release, kunne min krop (næsten altid) finde udløserknappen til affyring når han ramte 0 og bad mig komme for ham.. Yes-følelsen og kampgejsten vendte straks tilbage til mig – vi måtte kunne mere med dette her trick!

Efterhånden som vi fik reguleret os frem til hvor mange tal der egentlig skulle til, for at øge chancen for skarp eksplosion ’on time’, landede vi på et rundt 5-tal – så er der heller ingen der glemmer et tal i forvirring når man ligger dér i en crazy, våd og fræk omgang, hvor hjernerne pænt ligger på sengebordet ved siden af, med dankortkoder og børnenes fødselsdatoer, samt orientering af tid og sted..

Udløsningen kunne efterhånden trigges af nedtællingen alene, selvfølgelig stadig forudsat at jeg var der henne af, hvor sådan én kunne finde sted når som helst.. Uden nogen tilbageholdt vildskab, faldt de prompte når tællingen ramte 0 og et lille ”kom så for mig”. Og hvor var det tilfredsstillende at kunne eksekvere den præcision for min mand! For selvom det var min krop der ekstaserede, så var det noget den gjorde for HAM! Og det var fucking frækt!

Eksplosionerne på nedtælling tog endnu en lækker drejning, da sprøjteorgasmerne også kom med på idéen! Udover at kunne sjaske ham til hele vejen ned af hans ben, kunne jeg sende stråler ud i rummet (og op i hovedet på mig selv hvis vinklen var til det), hvis han trak sig ud når han ramte 0.. Og allerede her, begyndte showet at vække nysgerrighed og respekt hos tilskuere i swingermiljøet – og er man en rendyrket ekshibitionista som mig, så ELSKER man at lave et værdigt show, der får folk til at stoppe op og kigge!

I mål var vi stadig ikke, men begge virkelig arbejdsomme og ihærdige typer, når det drejer sig om at udvikle sig og nå et mål. Så næste step var gradvist mindre og mindre stimulans med berøring – mere og mere mindfuck af den kinky slags! Min krop fulgte nysgerrigt med.. Som en veltrænet lærevillig dressurhest, dansede den efter Mr. Uartigs veltilrettelagte koreografi og fulgte hans mindste vink og stemme helt hen til 0.. *Kaboom* mit underliv krampede og kroppen svævede i eufori.. Faktisk, som jeg blev bedre og bedre til at gå ind i mindsettet, blev jeg ofte suget helt ind i eksplosionens øje med sådan en power, at alt jeg kunne var at være i kroppen, larmen, nydelsen, varmen, fuldstændig opslugt at orgasmen, der nægtede at slippe.. Mr. Uartig kom ind efter mig og bar mig ud af flammerne og den berusende intense energiudladning.. ”Ro på – træk vejret – kom tilbage”..

Men hvorfor stoppe her? En aften hvor min krop var så højeksplosiv, at den hev mig ind i orgasmen bare Mr. Uartigs ånde berørte min skulder, gik vi sammen ind i et stormene flammehav af mindfuck! Jeg eksploderede og ekstaserede så længe, liggende nøgen uden anden berøring end hans stemme og vejrtrækning, at min krop til sidst kollapsede på sengen af udmattelse.. Men der var mere i den, for duften af hans nøgne krop og hans blotte tilstedeværelse vækkede min krop på ny og vores psyke gennempulede hinanden i en gennemsyret bomberegn, der endte med at han talte mig til 0 hvor jeg på mine knæ, skrævende over hans krop, hørte han hviskende ”kom så for mig” og højtrykssprøjtede orgasmen, skingert skrigende, ud over alle hans herligheder..

Da vi igen tumlede ud af ekstasen og tilbage til virkeligheden, var det med en vis stolthed det gik op for mig, at det utrolige eventyr fra forgangne tider for længst var overgået – og vi er SLET ikke færdige endnu <3

(For mon ikke man kan gøre det telefonisk?? 😊)

 

Gyng Gang

(Indeholder reklame)

Hvis man nævner en sexgynge i et artigt selskab, får man ofte ret divergerende ansigtsudtryk retur. Nogen viser interesse, andre undren (lidt ala hvordan f.. fungerer sådan en lige, og er det ikke primært bare akavet hvis man ikke just er elitegymnast eller i det mindste besøger ’fit´teren’ med jævne mellemrum? Og hvad hvis man lige har et par kilo for meget på sidebenene, til at ryge ind i normal-BMI-kassen?), nogen viser forargelse og de fleste griner lidt.. Nok mest fordi at det for mange virker helt absurd at skulle til at hænge ting og sager op i loftet for at knalde.. Hvilket også måske virker lige krævende nok sådan en varm ’lillekoneaften’ i uge 34.. Og måske tænker de på hvordan de selv ville se ud, hvis de så i stedet forsøgte sig nede i swingerklubben sammen med sådan en gynge med tændt lys, tilskuere og alting.. eller prøv at tænk hvis nu nogen af naboerne tilfældigvis opdagede, at man ejede sådan én karrusel der.. Så ville de måske grine lidt ligesom man selv lige havde gjort, da hende den tossede uartig-dame med krøllerne bragte emnet på banen, under den ellers helt artige hovedret med kartoflerne.. Nej nej nej.. Og den er sikkert også herre dyr.. Og hvad hvis den falder ned med et brag, når man nu endelig har fået placeret sin dejlige bløde kone i karrusellen, klar og villig til at få den helt store tur – for man er jo måske nok ikke helt så stor og maskulin en håndværker man gerne vil fremstå som..?

Når du er færdig med at trække på smileren og alle dine forbehold, må du gerne læse videre.. For jeg er simpelthen NØDT TIL at råbe til guderne – eller.. faktisk sker det helt automatisk når vi tager os en uartig gyngetur – for er du GAL det er vidunderligt! Halleluja – jeg er FAN! Ja faktisk var det sku kærlighed ved første skub – jeg var solgt på under 10 sekunder! Vinklen i foretagendet er helt forrygende og den utroligt dybe sammensmeltning, sammen med letheden i at hænge frit i luften.. Wow! Der er altså seriøst masser af kage at komme efter i den karrusel der, så det er bare at smække måsen op og nyde turen!

Den fabelagtige vinkel, og overraskende dybde i arbejdet, viste sig dog ret hurtigt at give os lidt uventede udfordringer med gyngeriet.. For selvom vi elsker rigelige kropsvæsker og sprøjtende orgasmer på stribe, så giver det ret hurtigt balanceproblemer til den hårdt skubbende gyngefører på gulvet.. For det kan være noget af en opgave at bibeholde den helt rigtige vinkel, dybde og begejstring i arbejdet, når man skøjter rundt på gulvet i en orgasmesø mens man febrilsk forsøger at holde hovedet oven vande og gyngen kørende.. Efter Mr. Uartig havde kæmpet en brav men forgæves kamp for at holde balancen og kadencen i søen, måtte vi overgive os til den dybt hysteriske krampelatter mens vi glædede os over, at sex endnu engang viste sig at kunne være både møgfrækt og møgsjovt i en og samme seance 😉 Men.. Man lærer jo heldigvis hele livet, så… Håndklæder på gulvet.. Sådan holdes karrusellen kørende trods højvanderisiko og glat føre!!!

Jeg kan ikke afvise, at det var på grund af vores nyligt opdagede anal-begejstring (læs evt. fordelen ved bagdelen).. Jeg kan heller ikke afvise, at der var tale om en usikker periode i den nødtvungne cykluskalender (læs evt. forpulet prævention vol. 2).. Jeg kan slet overhovedet heller ikke afvise, at der ikke var tale om en eller anden form for tør straf af mit bagerste hul.. Men én ting er sikkert og vidst.. Da jeg pludselig oplevede mig selv, ligge på ryggen i gyngen og få den ondeste begejstring i bagdelen af Mr. Uartig, brølende og svævende, som en bjørn på LSD, i hvad der føles som evigheder, blev jeg ikke mindre FAN af hverken gyngen eller numsedelen 😉 De to ting i kombination, udløser nogen af de vildeste orgasmer, jeg nogensinde har oplevet.. Og selvom langvarige serieorgasmer kan være mega hårdt, og man næsten besvimer på grund af overfladisk hyperventilation og kontinuerlige, intense, øredøvende brøl, så er det også en af de vildeste ud af kroppen SPECTACULAR -SPECTACULAR oplevelser, man kan få 😊 UH lykke! Og så skal jeg da lige tilføje at når man ikke har en velvoksen begejstring placeret i sprøjtekanalen, så er der frit afløb når spuleren går i gang.. OG det bliver bare ved og ved og ved indtil man har presset hver en dråbe ud af sin lystne krop over på gyngeførerens krop, og igen nærmer sig den dér besvimelse, nu af voldsom dehydrering, men det eneste man bare VED er, at hvis man dør nu, så kunne man ikke komme herfra på nogen som helst federe måde!! Prøv turen!!! Hvis du tør 😊

Vi har for nyligt investeret i vores egen private uartig-gynge, der passer perfekt i de 2 allerede installerede kroge, der pryder listeloftet i vores stue, til en blanding af fnis og forargelse hos vores venner og familie. Investeret, er måske også en overdrivelse, for 298 kr. er jo ikke ligefrem en investering.. Man får ikke mange dage i Djurs Sommerland for de penge i hvert fald!

Gyngen blev selvfølgelig indviet med både kåd og våd genforeningsglæde, hvilket, midt i stuen, igen stiller store krav til fugthåndtering.. Og eftersom vi har kælder, er det ikke just ’bare lige’ at grave et stort afløb ned foran fjernsynet.. Så.. Med masser af håndklæder (med efterfølgende storvask) i nærheden og den rette retning, for at undgå at elektroniske installationer dør af vådeskudsulykker (fordi forsikringsselskaberne åbenbart har sygt svært ved af fatte de dersens sexrelaterede skader på huset!) kan vi nu nyde karussellen for fuld smadder lige præcis når dén lyst tager os!

Jeg vil såmænd skide på om du er artig eller uartig.. Tør det generte og lettere anstrengte smil af og und dig selv at opleve den karusseltur!! Det bliver SÅ hyggeligt 😊 ..Det værste der kan ske, er jo at du får et godt grin ud af det – og det er jo heller ikke værst 😉

———————————————————————————-

PIIIIIST – er man til mere komfort og lækkerhed under gyngeturen, kan denne lædersatan give mange timers glæde KLIK HER for at se The rolls royce of sex swings!!

Jalousi

Swinger du? Hold da op.. Jeg ville aldrig kunne dele min partner med andre, jeg ville blive SÅ jaloux! Er det ikke svært?”.. Jeg har hørt den sætning ufatteligt mange gange og det er jeg overbevist om at mange andre åbne swingere eller polyamorøse par også har..

Om det er svært…

JA gu er det sku da svært indimellem! Og den der påstår at de ikke bliver jaloux en gang imellem, lyver så deres bukser flyver helt op til månen! Bevares, nogen ting er mere jalousi-safe end andre ting og man kan vænne sig til meget.. Eller ’vænne sig til’ er sku en forkert vending, for det lyder som om man ligger i en eller anden tålelig tilstand indenfor ’offercirklen’.. Jeg vil hellere betegne det som erfaring.. Man får erfaringer på sine grænser og sine lyster. Og man erfarer at man hverken bliver forladt eller elsket mindre.. Tværtimod!

Mange betragter swingere og polyamorøse par, som om de ikke elsker hinanden lige så højt som monogame partnere.. For hvis de elskede hinanden lige så højt, ville også de have nok i den eneste ene, ligesom monoparrene.. Altså.. Så er jeg jo lige nødt til at smide utroskabskortet ind her, for ja nok har flertallet monogami udadtil. Men usandsynligt mange ryger jo statistisk set alligevel på et eller andet tidspunkt ud af kurs for en kortere eller længere periode..

Og hvor er kærligheden så henne?

For mange er det jo ikke selve akten i utroskaben der gør mest ondt, men løgnen og hemmelighederne.. Og det er jo så lige netop dér den store forskel ligger. En swinger eller polyperson i et velfungerende forhold vil altid fortælle sin primære partner om sine oplevelser og følelser med de tillægspersoner, der måtte være.. Af respekt og kærlighed til sin eneste ene! For JA, de fleste swingere og polyamorøse har 1 eneste ene!! Den person de ønsker at blive gammel sammen med.

Udover at de i den grad elsker hinanden er swingere og polyamorøse par også bare pisse fucking modige! De udfordrer hele følelsesregistreret, de snakker om sex, kærlighed, jalousi, misundelse, glæde, vrede osv. De mærker efter i sig selv hele tiden og er bundærlige og følelsesmæssigt HELT NØGNE over for partneren når noget gør av, eller noget gør godt. Det er motherfucking modigt at gå fullfront ind i sin jalousi og face den sammen med sin partner og IKKE sige stop og skride fra det hele… For ved i hvad.. Swingere og polyamorøse par har fundet ud af noget revolutionerende – hold vejret – trommehvirvel – selvom jalousi gør mega fucking AV og hele ens krop og sind tror man skal DØ… Så gør man det ikke.. Man dør fanme ikke!! Choking I know 😉

Ja ja.. Nu får jeg det til at lyde så let igen..

Det er det kraftspejleme ikke! Men det er dælanedeme selvudvikling på højt plan! Hvis man er mega modig og tør.. Tør blotte sin hysteriske, pudetævende, grønne Kermit, med pindarme der flyver rundt over hovedet, mens øjnene drejer rundt og man ligner hende pigen fra ’Excorsisten’ blot uden natkjolen.. For stråleopkast, det kan sagtens forekomme, når jalousien sparker dig så hårdt i maven, at den flaske vin man forsøgte at dulme med, ikke længere kan være der.. Og man håber på at man rammer den LORT man danner par med, lige i panden eller munden eller ja.. bare rammer.. I hjertet.. For partneren skal føle sig lige så tåbelig og grim og dum, som man selv gør.. Fordi??? Fordi man tror man skal DØ..

Det er klart anbefalelsesværdigt bare at give slip og lade disse reaktioner komme.. Alternativet som er en slags indre kasse man putter alt det grimme ned i og sætter hængelås på, er en tidsindstillet bombe, der pludselig springer op en dag hvor man forsøger at presse bare en lillebitte smule jalousi mere ned i den. Bare en lillebitte dråbe, der får hele ens indre til at crashe og eksplodere i en eller anden angst- eller stressdiagnose.. Og det er ikke ligefrem dér parforholdet blomstrer heller..

Det er vigtigt at man har det space og tager det space og begge insisterer på at være i det.. Accepterer og respekterer den jaloux partners lort der bare flyder ud af munden.. For det er jo heller ikke længere ham eller hende, der taler når posen bliver åbnet, det er Kermit! OG det kræver FUCKING MOD både at være Kermit, men også at være den der står målløs og overværer hele den grønne eksplosion..

Når så Kermit er taget hjem til de andre Muppets igen,

så kan arbejdet begynde.. Hvad skete der, hvorfor kom jalousien, hvilke tanker havde jeg, hvad er det INDE I MIGSELV der udløser jalousien? For nøjagtig som de monogame personer bliver jaloux over ’hende den nye hotte sekretær’ eller ’ham den sprøde unge kollega med vaskebrættet og Cabriolet’en’, er jalousien over partnerens udenomslege i et swinger eller polyamorøst forhold IKKE rationel..

Manden ønsker ikke at forlade sin elskede kone for sin poly-elskerinde, præcis som monomanden heller ikke skrider med sin hotte sekretær! Men man har jo øjne i hovedet! Og fantasien og fryden ved at lure på den unge kollegas stramme krop, mens han skifter T-shirt i hjørnet af kontoret.. Uuuuh øjenguf! Men ikke ligefrem lifepartner-material vel!!? Og bliver man her jaloux helt ovre i den paniske ’hun forlader mig nu’ genre, er det jo en komplet IRRATIONEL jalousi!

En jalousi,

der ikke handler så meget om det der er sket, som det handler om én selv, selvværdet og ens begrænsende overbevisninger som fx ”jeg er ikke god nok, pæn nok, klog nok, værd at elske”.. Og så er det jo dér skoen trykker og ikke ens partner der er en idiot! Og ja, jeg tillader mig at sidestille ’swinger/polyjalousi’ med ’monogamijalousi’, for der er efter min overbevisning ingen forskel. Jeg vil i hvert fald påstå, at jeg ikke er hverken mere eller mindre jaloux nu, end jeg var, dengang jeg levede i monogamiland… Forskellen er mit syn på jalousien. Eller at jeg tør se på den uden at løbe væk!

Så hvis man tør, kan man arbejde med sin jalousi. Herhjemme har Mr. Uartig og jeg selvfølgelig også haft Kermit på besøg en del gange.. Og han er træls – fy for satan! – men man krammer ham (læs: reagerer), sparker ham ud af døren når man har fået nok af hans raseren, slikker sine sår sammen, og så overlever man! Klogere på sig selv og sin partner end inden den lille grønne fyr bankede på!

De swingere og polyamorøse der kan vække min bekymring,

er de der IKKE tør åbne sig overfor partneren. Om det er fordi de føler sig pressede til at gå ind i den type forhold, eller de sidder i en ’noget for noget’ fælde – hvor man i min optik IKKE leger af lyst til ekstra sjov og ballade sammen i forholdet, men for selv at opnå noget. Og ja – lad os kalde en (EGO)spade for en spade – MANIPULATION! Og kører man ud af den tangent, så er forholdet ude på et skråplan der i bund og grund kan kategoriseres som AFVIKLING i stedet for den intention der ligger dybt forbundet med swinger og polylivet, nemlig UDVIKLING af både selvet og parforholdet!!

Jeg har set det mange gange desværre.. Og det gør mig ubeskriveligt ondt!
I min optik, skal ethvert swinger eller polyamorøst forhold kunne bære, at den ene part siger STOP. Eller STOP OP! Det er en god indikator på kærlighedstemperaturen, at kunne sige og mene ”hvis du ønsker monogami i vores parforhold, så vil jeg sige JA med udråbstegn. Uden at blinke”. For det VI der er grundlaget for forholdet, bør altid være vigtigere end alt det andet!

Det var så det lange svar på det korte spørgsmål jeg lagde ud med.. Det korte svar må være ”jo, jeg bliver af og til jaloux, men ikke mere end da jeg levede monogamt”.

Vil du gerne vide mere om jalousi i åbne forhold? Så find og lyt til vores podcast “det åbne parforhold og swingerlivet” via linket HER eller hos din podcast-tjeneste 😉

Creme de la creme

Blogindlægget indeholder reklame

Jeg har aldrig været den sippede type

når det kom til at sluge cremen og høste frugten at mit hårde (mund)arbejde.. Jeg skal da ikke sige mig fri for at der har været en episode eller to, hvor jeg hellere havde været foruden den specifikke klat råddenskab, men man skal jo indimellem opleve det sure for virkelig at sætte pris på det søde, ikke sandt?

Jeg har hørt på mange kvinder give deres monster positive, nærmest afhængighedslignende forhold til cremen, og tænkt at de var lidt udover det sædvanlige.. Jeg tænkte at disse kvinder måtte høre ind under det jeg ville kalde en slags creme-fetishister.. ”Lad dem more sig med det” tænkte jeg, imens jeg trak mig selv helt over i ’normal-firkanten’ hvor flokken græsser..

Men så en dag,

helt ud af det blå og til min store forbavselse, sprang erkendelsen af min egen forpulede letantændelige evigt hungrende kvindehjernes sult.. For ja! Nu sidder jeg kraftedeme pludselig selv her i min sofa, og er hende typen der bare er helt vild efter den skide creme der.. WTF!? Hvordan fanden det lige er sket og for den sags skyld hvornår, aner jeg simpelthen ikke.. Men jeg må simpelthen indrømme – både overfor mig selv og jer, kære læsere, at jeg er gået hen og blevet cremedronning 😊!

Nu er det ikke sådan

en slags åben invitation til alle mændene ude i det danske land, om bare at fyre deres allerbedste skud creme ned i en kop og sende den til mig med posten, for ”nej tak” – det taber sku lidt værdien når det står helt udenfor sex-kontekst, og dobbelt ”nej tak” i den erkendelse at postNord simpelthen er så møg sløve, at cremen er grundigt fordærvet inden ankomsten i min postkasse! Så det er et pænt men bestemt ”nej tak” herfra 😊

Men altså erkendt og åbent indrømmet.. Jeg elsker sku det skidt! Jeg får det møglækkert i kroppen af at få leveret pakken i min mund og vise min uartige mand eller hvem fanden der nu lige har dolken i kraniet på mig, hvad han har præsteret og at jeg pænt tager imod gaven og beholder det i mig det næste døgns tid!

Min uartige mand

lavede den frækkeste finte på mig en nat i swingerklubben Tucan, hvor han, gavmild som han er, forærede en heldig fyr en prøvetur i min mund, og da denne så leverede et ordentligt load døgncreme i min mund og jeg som en dygtig pige, viste gaven frem til både Mr. Uartig og ham den heldige, kørte Mr. Uartig, hurtigt som lynet og inden jeg nåede at synke, kanonen i stilling dybt i mit overcremede svælg, og *KAPOW*.. Dobbelt op på cremefest!! OG vi snakker jo altså to af de der ”sidst på en fræk aften uden udløsning før NU” cremestjerneskud, hvor braget ingen ende vil tage 😊

Creme er desuden bare det allerbedste glidemiddel der findes! Desværre endnu ikke konserveret på tube, som de andre typer vi flittigt bruger løs af, men heldigvis er vi selv leveringsdygtige i yndlingsproduktet! Om det er dåsen eller bagsmækken der fyldes op med creme, så passer jeg hengivent på creme-skatten, så det stadig er der og melder klar glidebane, når 2. halvleg begynder.. ”Uh la la” siger jeg bar’ 😊

Under samme kategori,

har vi begge en del fantasier omkring det dersens ’dobbelt creme i dåsen’.. Eller nærmere at et lånt element ligesom ’cremer for’ inden Mr. Uartig går amok i dåsen eller bagperronen.. Dog indebærer dette jo lissom en ret så stor tillid til det lånte udstyr, eftersom dét jo i sagens natur, indbefatter begrebet ’regnfrakkefri leg’, hvilket ellers er total NONONOGO(!!!) i vores uartige univers! Så om nogen nogensinde krydser vores uartige vej og kan stille den slags garantier på en overordentlig og uovertruffen tillidsvækkende troværdig måde, må tiden jo vise.. Fantasierne har man jo lov at have 😉

En anden cremet fantasi, der rumsterer rundt i vores uartige hjerner, er at en tredje part under (frivillig)tvang skal slikke rent for creme, på både den feminine og den maskuline del af sceneriet.. Er denne underdanige skabning af hankøn, kunne han måske være så heldig at skulle gøre rent efter sig selv også. Men så skal han også være virkelig dygtig (læs: lydig) 😊

Bottum line er,

at denne dyrebare creme, bare er endnu en skøn kropsvæske vi kan boltre os i, når lysten vælter os omkuld og alting bare er frækt med frækt på! Og når nu det forpulede præventionsprojekt (læs her vol. 1 og vol. 2) bliver ved med at gå i vasken for os, er det jo med at se det positive i den super duper irriterende situation.. Nemlig at cremepakken ofte bliver leveret udenpå kroppen af mig.. Maven, attributterne, ryggen, fjæset, håret, munden osv.. Og når man nu så helt uskyldigt over natten, er blevet transformeret til en cremedronning, som det jo åbenbart er sket for mig, er det jo ikke det værste i hele verden at blive spraymalet med cremen af cremen! Amen det er lækkert UDRÅBSTEGN!

Jeg vil dog indskyde en lille sidebemærkning til det der med at blive spraymalet i ansigtet.. Øjennære cremegaver.. Mange har været der, og mange vil komme der, og endnu flere vil stå der mere end én gang! Det er som sådan ikke at sammenligne med nogen som helst anden hændelig øjentilstand, og det gør faktisk en smule naller når øjenomgivelserne rødmer og reagerer ved at puste sig op til dobbelt størrelse over det der lige er overgået dem.. Så kan man bare sidde der med spermøje og føre sig frem på MacD når ynglet skal fodres af med lort, fordi man ikke lige kan overskue madlavning og underholdning, med kun ét velfungerende øje.. Vorherre bevares! Heldigvis er der rent tidsmæssigt tale om en overkommelig afstraffelse for de ukristelige udskejelser, så kun omkring en 8 timers penge (plus/minus) skal man bøde for sådan en synd!!

Men ja kære læser,

slutteligt må jeg både indrømme og erkende at jeg har lukket mig selv ud af ’normal folden’ og nu græsser på de frodige bjerge sammen med ’cremefetishisterne’.. Der er ingen tvivl om at jeg er kalven i flokken, men her er god plads til alle med tilbøjeligheder i den retning 😊 Og ja ja, kald du mig bare for en ’forpulet spermluder’, det er hverken første eller sidste gang jeg hører den klang på bakken!

Forpulet prævention 2.0

Ja så kom dagen der jo måtte komme.. Dagen for opfølgeren på hvor forpulet besværligt og anstrengende et forhold jeg har til det der skide prævention.. Paradoksalt nok, når man nu lever på den uartige scene hvor spotlightet ikke kan blive kraftigt nok.. Så bliver hele forestillingen afbrudt og modereret i forhold til EN skide detalje.. Den forpulede prævention!

Forløberen for dette indlæg (læs her) sluttede med den endegyldige beslutning om at få hevet i snoren og sige farvel til lortespiralen.. Den lille dims, der kunne kaste skygge over selv det bedste teaterstykke med dens uendelige blødningsforstyrrelser og barrikader der, når jeg havde inviteret Mr. Uartig en tur i teateret, flabet stod fast dybt i mit indre Moulin Rouge og råbte STOOP.. Hertil og ikke længere kammerat og vi måtte tage til takke med at få tildelt de yderste pladser, med halvgodt udsyn og middelmådig oplevelse.

Væk var lortespiralen i et snuptag og med mig ud fra lægeklinikken havde jeg en recept på en røvfuld P-pille pakker, som vi nu skulle forlyste os med.. Jeg var SÅ splittet.. Jeg glædede mig til ikke at bløde i tide og utide, samt at kunne kontrollere den røde hærs indtog, således at det ikke lige skete når vi skulle have det allerfedest på den uartige scene.. I den anden grøft, var jeg, klog af tidligere erfaringer, overbevist om at der ikke gik længe før jeg blev 1. Tyk, 2. Sur og 3. Deprimeret. Jeg gav Mr. Uartig VETO-kortet.. ”du har fuld Veto ift. det her P-pille show” fik jeg sagt, til en ret så afslappet Mr. Uartig som på ingen måde havde forudset det syrede psykodrama der skulle til at åbenbare sig foran ham..

Efter noget nær den 1. pille fik jeg ømme og spændte bryster.. Jesus tænkte jeg, er jeg blevet gravid eller hvad fanden sker der med de tingester? Det var jeg ikke, men mine bryster kom for alvor i voksealderen, og mine BH’er blev hurtigt alt for små.. Derudover som ekstra bonus, blev mine knapper så utroligt følsomme, at de japanske brystklemmer hurtigt blev erstattet af orgasmer fra blide uartige fingre og hænder der kærtegnede dem.. Jeg/vi hyldede naturligvis de nyopståede struttende fyldige bryster i vildskab, for Åh GUD hvor var de dog flotte!

…Men sammen med mine nye attributter, kom altså alt det jeg havde forudindtaget og frygtet.. Jeg tog på.. Ikke på den der måde hvor min uartige mand væmmedes ved mig, men den der måde hvor ens tøj bliver for småt, og man selv ikke længere synes man er fræk at se på.. Sammen med at vægten stille og roligt sneg sig opad dalede mit humør, min selvtillid, min udstråling, min legelyst og mit selvværd i et uoverskueligt tempo, der forskrækkede og forbavsede alle omkring mig, og ikke mindst fortvivlede det mig selv..

Da jeg for GUD ved hvilken gang forsøgte at smide min uartige mand ud af forholdet og den helvedes selvudslettende depressionsklokke jeg befandt mig i, fik han NOK, og smed P-pillerne i skraldespanden.. Nu var det heldigvis NOK nok..!

Under 1 uge efter hinkede vi smilende ned af gågaden, hånd i hånd, og mens han kyssede mig dybt og inderligt foran supermarkedet, kunne vi begge mærke, at denne tur i Fucked up rutsjebane forestilling fra helvede endelig var forbi.. Og vi havde overlevet.. Og vi ville ALDRIG nogensinde se det kolbøtteshow igen!! Brysterne, kiloene og depressionen forsvandt lige så hurtigt som det skuffede publikum efter sidste akt af et dårligt teaterstykke.. Men dét som var hændt, blev aldrig glemt!

Så stod vi jo der, uden intentioner om at udvide den så aldeles fremragende store børneflok lige med det samme, men samtidig også uden at kunne sige farvel til tanken om det fælles kærlighedsbarn.. WTF gør vi nu? Hele det forpulede præventionshelvede er jo afprøvet uden nogen videre succes! Så nu står vi her i ingenmandsland med menstruationskalenderapp på telefonen og blot 1 gylden uge om måneden hvor min pragtfulde lidenskabelige teatersal kan blive fyldt med samhørighed.. OG samhørighed er altså fucking vigtigt i vores verden!! Det fungerer bevares, men det er sku ikke nogen Shakespeare forestilling..

Om fremtiden bringer endnu et forsøg med lortespiral, en uartig baby, sterilisation eller milimeter-cyklusregnskab på vores scene, ligger i det uvisse.. Det må der jo samles op på i et ”Forpulet prævention 3.0” senere i historien.. Men én ting er 100 % sikkert – P-pille galskaben er for evigt ovre for mit vedkommende – struttende patter eller ej..!

Rødhætte og de mange mænd

På en helt uskyldig onsdag i April, forvandlede formiddagen sig lynhurtigt til en helt fantastisk fræk én af slagsen, takket være Mr.Uartigs uartige forberedelser.. Jeg blev vækket, vasket, klædt frækt på og sat i bilen med snuden mod Nord.

Jeg havde en lille anelse om hvad det var Mr.Uartig havde lagt i ovnen, men der var lagt masser af røgslør og lynafledere ud i dagene op til, så i virkeligheden var jeg godt og grundigt i tvivl om hvad filan der egentlig skulle ske.. Men.. Jeg må da indrømme, at jeg blev noget kun begejstret, da jeg efterhånden fandt ud af destinationen for køreturen..

Vi ankom til pornobiografen, og sommerfuglene kildede min mave og lidt syd for den.. Mit ansigt var flækket i et stort, spændt og lettere anspændt smil..

Vi fandt et rum – sjovt nok med filmtemaet ”gangbang” i baggrunden. Egentlig var det helt tilfældigt, og det kunne da godt have givet en lidt anderledes kant, hvis vi var havnet i biffen med mand-å-mand film 😊 Min uartige mand bad mig afklæde mig mit gågade tøj og placerede derefter et blindfold over øjnene på mig.. Er der noget jeg ELSKER, så er det når der er sanseleg i luften og jeg kan komme helt ned i min krop, og bare mærke, føle, dufte, høre og VÆRE.. Men det var så dér, bedst som jeg havde styr på eventyrets gang – noget med Rødhætte og 20 sultne ulve, at jeg skulle blive overrasket.. For som jeg sidder spændt og lytter mig frem til, at ulv nummer 1 har indfundet sig i biografkabinen og er ved at afklæde sig, sætter Mr.Uartig earplugs i mine ører og DER fanges min hørelse ind i SUSPEKT for fuld ild… Jeg kan hverken høre eller se, da den første ulv begynder at æde mig og den næste fylder min mund til drøblen.. Jeg kan ikke se, høre og tænke.. Jeg ER bare, lige dér, på sølvfadet i midten..

Mr.Uartig havde fra morgenen af, givet mig tilladelse til, hele onsdagen, at overgive mig til alle de orgasmer der måtte banke på, hvis blot jeg varslede dem forinden.. Så det gjorde jeg så, som en dygtig lille Rødhætte, om der så var fuldt hus i alle ender og kanter. For ih hvor jeg blev fyldt ud 😊 Udover mine orgasmevarsler, og dertilhørende larm, aner jeg faktisk ikke hvad der kom ud af min mund.. og dog.. Jeg husker, at jeg et par gange, i min totale overgivelse i, ikke at vide hvor længe og hvor mange ulve, der skulle igennem mit system, at råbe efter smørelse.. Jeg skulle jo nødigt blive for slidt til, at hoppe på min uartige mand senere på dagen 😊 En anden ting, som jeg HELT sikkert har bedt om, er at der blev taget hårdere fat, for ”tag ved, for satan” er et tilbagevendende Frk.Uartig udbrud, når der er nye besøgende i eventyrlandet.. Og på trods af, at jeg intet kunne høre, er jeg sikker på at Mr.Uartig har forsikret og forstærket mine udbrud, som en klar opfordring til at ulvene skulle vise tænder!

Gangbanget sluttede efter små 1½ time, 10 sultne ulve var blevet fodret, og jeg var så heldig at blive pyntet så fint, med glasur, i finalebraget.. Blindfoldet og (hermed den lille, fuldt hengivne, Rødhætte) blev fjernet efter ulvene havde forladt manegen, og jeg kom igen op til overfladen, som tænkende voksen.. Wauw en oplevelse! For selvom både Mr. & Ms. Uartig synes at det er psykopatfrækt, at hun bliver taget af 10 fremmede mænd i hoved og røv, så var det ekstra crazy-kinky, at få frataget 2 vigtige sanser og derved kunne ligge hovedet totalt.. Altså mentalt 😊 Faktisk var det også med lettere morskab for Mr.Uartig, da der opstod en situation hvor de herrer blev så iltre, at de dirtytalkede til mig, lige indtil han kækt påpegede, at det dér altså kun nåede det maskuline islæt i rummet, hvilket sætningen ”hva så skal du ha sperm din lille luder” nok ikke var møntet på 😊 Til gengæld kunne mændene frit koordinere og kommunikere uden at det ødelagde mit fokus, som dansede igennem den vårgrønne skov, med småkager i kurven og lyserøde skyer foroven..

Som det jo er, med sådanne frække setups, så er man jo aldrig så mættet, at man ikke er NØDT til, at rykke hinanden rundt for alvor i en mindblowing tosomhed, igen og igen og igen, når man lander hjemme i sine egne uartige og eventyrlige lagner.. Jeg vil nærmest betragte det som en opsparing, som man kan indløse løbende resten af sine dage! Jeg glæder mig i hvert fald til, at Mr.Uartig og jeg skal underholde hele plejehjemmet med oplevelser som denne, når vi bliver gamle 😊

 

Går I med tanker og fantasier om at sætte sådan et eventyr op for jer, så er der her et par tips til overvejelse:

1: Udvælg mændene med omhu. Der er masser af tilbud fra mænd der er friske på denne slags lege, så vær sikker på at I vælger dem, I har lyst til at lege med, og nogen der rent faktisk dukker op. Mr.Uartig søgte via scor.dk, og satte krav om navn, ansigtsbillede og telefonnummer i første besked, og sorterede så derfra. Derudover flyttede han al korrespondance over til sms.

2: Udvælg et sted, der matcher jeres gode mavefornemmelse. Stedet må på ingen måde blive noget der forstyrrer legen, hverken Rødhætte eller ulvene.. Vi var ovenud tilfredse med Video6 pornobiografen, hvor ejeren udleverer kondomer og glidecreme, samt en serviet, til alle besøgende i biografen. Derudover var han sød til at spørge om vi manglede noget – han var synlig og venlig, uden at forstyrre på nogen måde. Vi er, som tidligere indlæg nok indikerer, vaskeægte og stolte ekshibitionister (læs her), så en pornobiograf var et super valg for os.. Nogen vil måske foretrække en swingerklub, et lejet lokale eller hjemme i privaten. Lige meget hvad man er til, synes vi virkelig det er en overvejelse, der er værd at gøre sig!

3: Hav et klart regelsæt for gangbanget.. Hvad må mændende og hvad må de ikke.. I denne omgang havde Mr.Uartig bedt mændende straks ved ankomsten, at komme hen og give ham hånden med tilkendegivelse af hvem de var. Derefter var regelsættet simpelt, alle huller til fri afbenyttelse, dog med egne medbragte og velsiddende regnfrakker (ja altså de små regnfrakker af gummi i ved 😊) når de tog på eventyr sydpå, samt skift af frakke efter bagagerumsfest..

4: Hav en person, med godt overblik, og som I har tillid til, med som Master, hvis manden i forholdet selv deltager.. Hav i øvrigt gerne én med, eller spot en erfaren herre i flokken, der kan hjælpe til, med at styre slagets gang, eller overtage kontrollen, hvis manden forlader legen for at gå på toilet, hente vand eller lign.. Især hvis Rødhætte er blindfoldet! Heldigvis er vores erfaring med denne leg er faktisk, at der som oftest er 1-2 mænd, der tager styringen på den fede måde, der gør legen bedst mulig for alle de deltagende – især Rødhætte i midten.. Så en af disse alfa’er kan manden jo også vælge at betro den tillid, hvis han må forlade rummet et øjeblik.

5: Vand, glidecreme og vådservietter – så kort kan det gøres 😊

Slutteligt skal det nok lige indskydes, at det nok er bedst lige at sikre sig at fruen også tænder på den slags leg, hvis man vælger at lave et surprice setup, som Mr.Uartig gjorde uden mit vidende.. Ellers kan det godt blive en lettere akavet situation, med råbende og skridende kone, og 10 mænd med stiv dolk som tilskuere.. 😊

Orgasme himlen

Oooooooooh vi elsker orgasme – yes we do! Og mange vil nu påstå at orgasmen er endestationen. Enden på en lækker tur i høet, kulminationen af opbygget ekstase der bare blæser derudaf – det bliver ikke bedre end dette – det er ENDEN! Men hold nu lige på hat og briller venner.. For helt seriøst, når i er så fucking vilde med orgasme vol. 1, så skulle i virkelig gøre jer selv den tjeneste at tage vol. 2,3,4,5… med! I hvert fald bare engang imellem!! For er i bindegale der er noget i er gået glip af, hvis i ikke har taget denne tur nedad O-road!

Vi stod selv med svaret på alting – især og helt endegyldigt – svaret om at når en person havde fået orgasme, så var det finalefløjtet, målstregen, the golden goal, punktummet, ENDEN for den person. Når en mand havde fyret kanonen af med et brag, så var det slut for ham i den salut. Kanonen skulle køle af inden den kunne køres i stilling, klar til næste brag. Kvinders klitoris-klimaks affødte en hypersensitivitet, der ikke var modtagelig for stimulans før nerverne liiiiige havde sundet sig efter champagnen var poppet..

Men.. En aften efter Mr.Uartig havde leveret den fineste gave i min mund, var jeg ligesom bare endnu ikke færdig med det jeg havde gang i.. Så jeg fortsatte.. Og nej jeg er jo ikke fullblown sadist (endnu da 😊) så jeg fortsatte selvfølgelig ikke med samme kadence.. Lad os kalde en spade for en spade.. Vi kan kalde det let nussen og pirren med mundtøjet.. Der gik ikke lang tid før responsen indtraf, og er du vild en oplevelse vi fik. Han vred sig som én orm og udtrykte en buldrende ekstatisk tilstand, der bølgede ud af hans krop som det vildeste efterårs Vesterhav.. Sådan blev det ved og ved og ved, indtil jeg efter en larmende tsunamibølge afsluttede mit gøremål.. Mr.Uartig lå sitrende med store øjne i en altopslugende orgastisk tilstand, hvor selv et let strøg over hans dirrende arme eller maveskind, udløste ubeskrivelig nydelse som en orgasmevippe der aldrig falder mere end 3 % før den vipper op i skyerne igen. Det tog lidt tid før vibrationerne forlod hans krop, og vejrtrækningen fandt sit naturlige leje.. Mentalt fyldte oplevelsen dog længe efter, uden at han var i stand til at beskrive den ekstase, han lige havde befundet sig i, og stadig havde i kroppen.. Fantastisk, vildt og fuldstændigt ubeskriveligt dejligt, var hans verbale evaluering – men det havde hans krop jo ærligt talt fortalt mig MEGET tydeligt den sidste time 😊

Hvad angår migselv, havde mine orgasmer jo været en lidt ensom privatsag, indtil Mr.Uartig dukkede op på tinder-app’en (læs mere her), og blev en del af mit orgasmeland.. Han har også ført mig ind i den multiorgastiske trance, som jeg taget ham hen til, med samme mundlamme udtryk i ansigtet, måne og stjerner i øjnene og en krop der sitrende klamrede sig til orgasmevippen, der kun vipper 3 % ned inden den bankes op i skyerne igen, ved selv den mindste og fuldstændigt uvilkårlige berøring.. Ubeskrivelig og fuldstændig fantastisk oplevelse!!

Der er 2 måder, hvorpå Mr.Uartig kan få mig derhen.. Den søde måde, og den strenge måde.. Den strenge måde fik jeg bl.a. at føle en lækker aften i swingerklubbens SM-rum, hvor jeg bundet og fikseret fik mast en vibrator på fuld styrke direkte på min ydre orgasmeknap, med besked om ikke at komme.. Jeg bad om lov flere gange, med den mest lidende pivestemme, men han var ikke til at rokke.. Jeg fik under dette koncentrerede og forsøgsvise antiklimaksfokuserede forløb, en masse små mini orgasmer og sammentrækninger, uden forløsning, og uden mulighed, for at omfavne og udløse orgasmen, eller trække mig en millimeter fra den højfrekvente stimulans, blev der bygget et enormt spændingsfelt op i min krop og mit hoved.. Men jeg siger jer.. Da jeg endelig fik lov… Holy fucking Moly, jeg bragede højrystet med 250km/t lige ind i orgasmehimlen, med en af de mest langvarige, eksplosive og fantastiske orgasmer i mit liv.. Jeg sprøjtede og larmede, i hvad der føles som forevigt, og lå bagefter tilbage i den høj-orgastiske tilstand lang tid efter ballet var slut..

Jeg kan ikke sige dig om det er den søde eller den strenge måde jeg foretrækker eller bedst kan anbefale.. Jeg ville ikke undvære nogen af dem, da de begge har regnbuer og glimmerkonfetti, samt orgasmer, i overflod 😉

Vil du udforske Orgasme 2 eller 3,4,5, kan du også sagtens liste dig ud ad stien for at snuse, ved at lege solo og tage en berigende og udviklende tur i onaniens tegn.. Tag din første orgasme som du plejer, men stop ikke.. Du skal blive ved, med den kadence du synes er behagelig, og øg gradvist intensiteten, som du bliver klar til det.. O2 kræver nogen gange lidt mere arbejde, men selve ruten derhen er lækker og intens, og det er det hele værd, det lover jeg!! Som mand skal man i øvrigt ikke forvente at der kommer rejsning.. For nogen gør der, for andre slet ikke og alt indimellem.. Men det er også fuldstændig lige meget, for det er ingen forudsætning for 2,3,4, eller 5.. Om din krop kravler op på vippen i orgasme-nirvana efter O2, 3 eller 4, hvis du overhovedet når derhen, kan jeg desværre ikke give dig svaret på, det må blive din egen opgave at finde ud af 😊 Lykkedes det ikke i første forsøg, så fortvivl ikke, og prøv endelig til igen!!

Så tag digselv eller din udkårne i hånden og løb videre når i har krydset målstregen, direkte ind i nirvana til glimmerkonfetti og regnbuer.. Du/I vil ikke fortryde 😉

Højt at flyve… Når BDSM går galt..

Følgende indlæg er skrevet for ½ år siden, i min dybeste frustration og smerte. Det er et meget dybt og personligt indlæg, men jeg er ikke bange for at dele både det gode og det onde med omverdenen. Det er jo kun med ærlighed vi bliver klogere på livet ikke sandt!?

………………………………………………………………………………………………….

Here we go..

Jeg sidder her i min sofa, fuldstændig nøgen, gået i stykker, og føler den dybeste angst. Intet er, som det var, og bliver nok aldrig det samme igen.. Der er lang vej i hvert fald..

Mr. Uartig og jeg, startede vores BDSM eventyr stille og roligt. Jeg var helt grøn, og havde egentlig aldrig forstået hvad det gik ud på. Jeg var en stærk kontrolleret kvinde, og det stod da også hurtigt klart, at jeg var lidt af en brat, som det kaldes i de kredse. Jeg gav mig ikke så let, jeg provokerede, råbte, bandede, svinede, sparkede og spyttede. Man kunne gøre mig meget ondt, før jeg skreg mit CIRKUS (som er vores safeword.. eller var..). Når jeg endelig kom i cirkus, var det en fantastisk følelse af at være i kroppen. Jeg kom ud af mit hoved og min kontrol. Jeg behøvede ikke være stærk, for Mr. Uartig passede på mig.

BDSM forførte mig med sin nærhed og intimitet, for man er vitterligt kun 2 i cirklen, på trods af der måske fysisk er mange tilstede. Vidunderligt! Mr. Uartig kunne mærke mig 100%, og gav mig 1 minuts luft, når det var nødvendigt. Han kunne mærke det, fornemme hvor jeg var, koncentreret og fokuseret på mine mindste bevægelser.. Kærlighed og aggression flød frit imellem os, så smukt og unikt.

Jeg kunne tage mange klø. Det var fantastisk. Jeg var stolt. Og stolt af mine kærlighedsmærker.. De var så smukke! Og Mr. Uartig var stolt. Stolt af mig og stolt af sit værk. Og han nød at få lov at tage mig ind og passe på mig, når vi ramte cirkus.

Som tiden gik, blev jeg mere tilpas i rollen som submissiv, og kunne godt have hele seancer, uden spor af brat behavior, jeg var en dygtig pige. Måske var det her jeg mistede den første flig af mig selv i legen? Jeg ved det ikke. Ingen ved det, og vi kommer måske aldrig til at vide det.

Men galt gik det. Som i rigtig galt. En nat hvor vi, som så mange gange tidligere, legede hårdt, og i og for sig rigtig fedt, glemte jeg at mærke efter. Jeg overskred mine grænser. Og jeg kørte forbi indgangen til cirkus, uden at gå ind, og toget rullede bare videre.. Jeg skulle være stået af det tog. For efter cirkus kommer alle dæmonerne og spøgelserne.. Hvad der skete husker jeg egentlig ikke. Autopilot. Men da jeg blev sluppet fri af rebene, stramme om håndleddene, rystede jeg som et espeløv. Min krop var i chok. Jeg husker en tydelig afsky ved at blive rørt, om end Mr. Uartig forsøgte at hente mig tilbage, og hjælpe mig med mit kontroltab. Men min tillid var forduftet. Jeg kunne ikke holde ud at blive rørt. Jeg kastede op, rystede, snublede, græd. Og trak mig. Ind i mig selv. Væk. I angsten.

Så nu sidder jeg her i min sofa. Mange tårer og angstanfald senere. Jeg har svigtet migselv, og jeg har svigtet min mand. Min herre. Min elskede. Jeg har misbrugt mig selv. Jeg har ladet mig misbruge. For i det sekund jeg passerede indgangen til cirkus, indbød jeg alle dæmonerne til at spise af min sjæl. Og sårene bløder stadig. Jeg ved at sårene nok skal hele. Men de bliver til ar. Og hvilke omkostninger de ar på sjælen kommer til at betyde for mig, for os, på kortere og længere sigt, kan ingen svare på. Kun tiden kan vise om der er indre blødninger og total katastrofal kollaps.

Mr. Uartig er lige så skræmt. Skræmt over grænselandet, spøgelserne og dæmonerne, der fuldstændigt usynligt overtog vores leg og kastede os foran helvedes flammende port. Vi skulle jo bare en tur i cirkus for pokker! Skræmt over ikke at have set signalerne, skræmt over min manglende evne til at stå af toget i tide, skræmt over ikke at kunne fange mig, tage mig ind og passe på mig..

Så hvem er vi nu? Hvad gør vi nu? Uden tillid til os selv og tvivl i hjertet om det kan ske igen. Svævende over jorden forsøger vi at spotte et godt sted at lande. Vores kærlighed er stærk, men kan den bære flere ture i dæmonernes favn? Og selvom vi elsker cirkus, som i virkelig ELSKER, er risikoen for senskader i kærligheden så turen i cirkus værd?

Og hvem er jeg nu? Hvis jeg ikke er hende den grænseløse, søgende kvinde, der har higet efter at mærke grænserne? I mit hoved er jeg stadig den, der elsker de mørke sider i grænselandet, hvor man så fint kan se dæmonernes ansigter igennem hegnet, når man spadserer forbi dem og drejer af ind i cirkus. Jeg higer og længes efter alt det, som var! Men min krop er bange. Og det hjælper ikke at blive vred på den. Det hjælper ikke at forsøge at kontrollere den. Jeg er nødt til at acceptere og respektere den, hvor den er lige nu, bange og lille, selvom jeg forbander dens reaktion ind i helvede. Jeg forsøger at acceptere at den denne gang skal have rum, luft og tid til at hele..

Så hvad vi skal gøre nu, og hvor vi skal hen, er i skrivende stund ganske uvist. En masse tryghed og tillid skal genfindes. Kroppene skal hele. Kærlighedsmærkerne, som denne gang er en smertefuld reminder om kaos, skal udviskes. Vi skal tilbage til start. Vi er slået hjem.

Glem aldrig at reagere på dine grænser. Hellere før end siden.. Pas på jer selv og hinanden <3

………………………………………………………………………………………………………

Mr. Uartig og jeg står nu velankommet og lykkelige på den anden side af mørket, hvor vi igen stråler om kap med solen, når vi tager en tur i cirkus 😊