Jalousi

”Swinger du? Hold da op.. Jeg ville aldrig kunne dele min partner med andre, jeg ville blive SÅ jaloux! Er det ikke svært?”.. Jeg har hørt den sætning ufatteligt mange gange og det er jeg overbevist om at mange andre åbne swingere eller polyamorøse par også har..

Om det er svært… JA gu er det sku da svært indimellem! Og den der påstår at de ikke bliver jaloux en gang imellem, lyver så deres bukser flyver helt op til månen! Bevares, nogen ting er mere jalousi-safe end andre ting og man kan vænne sig til meget.. Eller ’vænne sig til’ er sku en forkert vending, for det lyder som om man ligger i en eller anden tålelig tilstand indenfor ’offercirklen’.. Jeg vil hellere betegne det som erfaring.. Man får erfaringer på sine grænser og sine lyster. Og man erfarer at man hverken bliver forladt eller elsket mindre.. Tværtimod!

Mange betragter swingere og polyamorøse par, som om de ikke elsker hinanden lige så højt som monogame partnere.. For hvis de elskede hinanden lige så højt, ville også de have nok i den eneste ene, ligesom monoparrene.. Altså.. Så er jeg jo lige nødt til at smide utroskabskortet ind her, for ja nok har flertallet monogami udadtil – men usandsynligt mange ryger jo statistisk set alligevel på et eller andet tidspunkt ud af kurs for en kortere eller længere periode.. Og hvor er kærligheden så henne? For mange er det jo ikke selve akten i utroskaben der gør mest ondt, men løgnen og hemmelighederne.. Og det er jo så lige netop dér den store forskel ligger – en swinger eller polyperson i et velfungerende forhold vil altid fortælle sin primære partner om sine oplevelser og følelser med de tillægspersoner, der måtte være.. Af respekt og kærlighed til sin eneste ene! For JA, de fleste swingere og polyamorøse har 1 eneste ene!! Den person de ønsker at blive gammel sammen med.

Udover at de i den grad elsker hinanden er swingere og polyamorøse par også bare pisse fucking modige! De udfordrer hele følelsesregistreret, de snakker om sex, kærlighed, jalousi, misundelse, glæde, vrede osv. De mærker efter i sig selv hele tiden og er bundærlige og følelsesmæssigt HELT NØGNE over for partneren når noget gør av, eller noget gør godt. Det er motherfucking modigt at gå fullfront ind i sin jalousi og face den sammen med sin partner og IKKE sige stop og skride fra det hele… For ved i hvad.. Swingere og polyamorøse par har fundet ud af noget revolutionerende – hold vejret – trommehvirvel – selvom jalousi gør mega fucking AV og hele ens krop og sind tror man skal DØ… Så gør man det ikke.. Man dør fanme ikke!! Choking I know 😉

Ja ja.. Nu får jeg det til at lyde så let igen.. Det er det kraftspejleme ikke! Men det er dælanedeme selvudvikling på højt plan! Hvis man er mega modig og tør.. Tør blotte sin hysteriske, pudetævende, grønne Kermit, med pindarme der flyver rundt over hovedet, mens øjnene drejer rundt og man ligner hende pigen fra ’Excorsisten’ blot uden natkjolen.. For stråleopkast, det kan sagtens forekomme, når jalousien sparker dig så hårdt i maven, at den flaske vin man forsøgte at dulme med, ikke længere kan være der.. Og man håber på at man rammer den LORT man danner par med, lige i panden eller munden eller ja.. bare rammer.. I hjertet.. For partneren skal føle sig lige så tåbelig og grim og dum, som man selv gør.. Fordi??? Fordi man tror man skal DØ..

Det er klart anbefalelsesværdigt bare at give slip og lade disse reaktioner komme.. Alternativet som er en slags indre kasse man putter alt det grimme ned i og sætter hængelås på, er en tidsindstillet bombe, der pludselig springer op en dag hvor man forsøger at presse bare en lillebitte smule jalousi ned i den, bare en lillebitte dråbe, der får hele ens indre til at crashe og eksplodere i en eller anden angst- eller stressdiagnose.. Og det er ikke ligefrem dér parforholdet blomstrer heller.. Det er vigtigt at man har det space og tager det space og begge insisterer på at være i det.. Acceptere og respektere den jaloux partners lort der bare flyder ud af munden.. For det er jo heller ikke længere ham eller hende, der taler når posen bliver åbnet, det er Kermit! OG det kræver FUCKING MOD både at være Kermit, men også at være den der står målløs og overværer hele den grønne eksplosion..

Når så Kermit er taget hjem til de andre Muppets igen, så kan arbejdet begynde.. Hvad skete der, hvorfor kom jalousien, hvilke tanker havde jeg, hvad er det INDE I MIGSELV der udløser jalousien? For nøjagtig som de monogame personer bliver jaloux over ’hende den nye hotte sekretær’ eller ’ham den sprøde unge kollega med vaskebrættet og Cabriolet’en’, er jalousien over partnerens udenomslege i et swinger eller polyamorøst forhold IKKE rationel.. Manden ønsker ikke at forlade sin elskede kone for sin poly-elskerinde, præcis som monomanden heller ikke skrider med sin hotte sekretær! Men man har jo øjne i hovedet! Og fantasien og fryden ved at lure på den unge kollegas stramme krop, mens han skifter T-shirt i hjørnet af kontoret.. Uuuuh øjenguf! Men ikke ligefrem lifepartner-material vel!!? Og bliver man her jaloux helt ovre i den paniske ’hun forlader mig nu’ genre, er det jo en komplet IRRATIONEL jalousi! En jalousi, der ikke handler så meget om det der er sket, som det handler om én selv, selvværdet og ens begrænsende overbevisninger som fx ”jeg er ikke god nok, pæn nok, klog nok, værd at elske”.. Og så er det jo dér skoen trykker og ikke ens partner der er en idiot! Og ja, jeg tillader mig at sidestille ’swinger/polyjalousi’ med ’monogamijalousi’, for der er efter min overbevisning ingen forskel. Jeg vil i hvert fald påstå, at jeg ikke er hverken mere eller mindre jaloux nu, end jeg var, dengang jeg levede i monogamiland… Forskellen er mit syn på jalousien. Eller at jeg tør se på den uden at løbe væk!

Så hvis man tør, kan man arbejde med sin jalousi. Herhjemme har Mr. Uartig og jeg selvfølgelig også haft Kermit på besøg en del gange.. Og han er træls – fy for satan! – men man krammer ham (læs: reagerer), sparker ham ud af døren når man har fået nok af hans raseren, slikker sine sår sammen, og så overlever man! Klogere på sig selv og sin partner end inden den lille grønne fyr bankede på!

De swingere og polyamorøse der kan vække min bekymring, er de der IKKE tør åbne sig overfor partneren. Om det er fordi de føler sig pressede til at gå ind i den type forhold, eller de sidder i en ’noget for noget’ fælde – hvor man i min optik IKKE leger af lyst til ekstra sjov og ballade sammen i forholdet, men at man leger for selv at opnå noget – ja lad os kalde en (EGO)spade for en spade – MANIPULATION! Og når man kører ud af den tangent, så er forholdet ude på et skråplan der i bund og grund kan kategoriseres som AFVIKLING i stedet for den intention der ligger dybt forbundet med swinger og polylivet, nemlig UDVIKLING af både selvet og parforholdet!!

Jeg har set det mange gange desværre.. Og det gør mig ubeskriveligt ondt!
I min optik, skal ethvert swinger eller polyamorøst forhold kunne bære, at den ene part siger STOP. Eller STOP OP! Det er en god indikator på kærlighedstemperaturen, at kunne sige og mene ”hvis du ønsker monogami i vores parforhold, så vil jeg sige JA med udråbstegn. Uden at blinke.” For det VI der er grundlaget for forholdet, bør altid være vigtigere end alt det andet!

Det var så det lange svar på det korte spørgsmål jeg lagde ud med.. Det korte svar må være ”jo, jeg bliver af og til jaloux, men ikke mere end da jeg levede monogamt”.

Følg mig på Facebook

4 Replies to “Jalousi”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *