Orgasmeland vol.1

Store, små, bragende, buldrende, kildrende, kulderystende, jagende, festlige, gibbende, rullende, langvarige, hurtige, spektakulære, kedelige, overrumplende, tvungne, multiple osv osv.. Ja det ER orgasmer vi skal ind på her!

Orgasmeland, et land fuld af nydelse og ekstase, overraskelser og skuffelser.. Landet, der ikke er, men burde være alles ret, at besøge relativt jævnligt! Helt ærligt, verden ville være et mere fredeligt sted, om vi alle blot tog afsted mindst et par gange om ugen!

Helt og aldeles misforstået og misinformeret (og kan jeg se nu, temmelig naivt), var jeg selv af den overbevisning, at der kun findes 1 slags orgasme for manden og 1 slags orgasme for kvinden.. Mandens orgasme hang unægtelig og ufravigeligt sammen med stiv bandit og springvand.. Kvindens var af den klitorisstimulerende slags, som jeg kendte fra mit private tofingersystem. Nix weider, det var fakta.. Troede jeg..

Da jeg så sidenhen, nysgerrig og nyskilt, hoppede rundt og afprøvede nye lagner i diverse farver og kvaliteter, fik jeg en aften (på et gråt bomuldslagen) den underlige fornemmelse af at skulle tisse.. Altså sad i bedste westernstil, og tænkte ”Gud, sidder jeg her og tisser på hesten?”.. Det vækkede en vis nysgerrighed og ny undren, uden at jeg egentlig fandt ud af, hvad der helt præcist var sket..

Da mine rideture efterhånden var (relativt) eksklusivt dedikeret Mr.Uartigs lagner, begyndte en rejse ind i Orgasmelandet og dennes mangfoldige og vidt forskellige byer. For mit vedkommende blev han uartigt ved med at fortælle mig at jeg bare skulle slappe af og lade springvandet forløses, i stedet for at afbryde håndarbejdstimen for at holde tissepause.. Ja ja tænkte jeg, det kan du fanme sagtens sige, mine damedele har deres helt egen fornemmelse af, at hvad der sexeri og hvad der tisseri, skal holdes aldeles adskilt!! Men men.. En dag skete det så, efter ihærdig træning ej at forglemme, at der blev åbnet for sluserne.. Wow, Shit, Fuck.. JEG KAN!! OG voila, sprøjteorgasmen/G-punktsorgasmen var nu også erkendt og accepteret i min bevidsthed og i min krop.. Og.. Når først man er i gang, så skal jeg love for at tisselagner er en god investering!
”Det er bare tis” er en fordom jeg er blevet præsenteret for et utal af gange.. Men nej.. Tro mig.. Det er IKKE tis.. Jeg har engang kommet til at tisse, under en morgenleg.. OG helt ærligt.. Man er satme ikke i tvivl så!!
Det kan være ret forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor meget arbejde og fylde der skal til at udløse springvandsoplevelsen, så man må prøve sig frem! Og bare rolig kvinde.. Du skal altså ikke tisse, men mærker du trangen, så er du på rette vej mod Orgasmeland 😊

Overraskende nok for Mr.Uartig og jeg, voksede vores analinteresse efterhånden som turene på vores uartige lagner tiltog, og jeg kan kun indrømme at i den leg, er der endnu en overrumplende spektakulær Orgasmestorby at besøge.. Hold nu kæft, en analorgasme kan være vild og voldsom, brusende, berusende og efterfulgt af en langvarig orgastisk sitren i kroppen! Jeg husker den første som var det i går! Brølende som en brunstig okse, halvt omme på siden, med 3 fingre i rumpen, Mr.Uartigs fine rejsning i min damehule, og 2 fingre på ærten.. HEAVEN!! En anden erfaring vi har gjort os indenfor analsektoren, er at hvis jeg ligger på ryggen, stimuleres mit G-punkt, hvilket jo så udløser brusebad af Mr.Uartig fra navlen og nedefter. Amen så lækkert det er! HALLELUJA😊

En ikke så kraftig og heller ej særlig omtalt lille orgasmelandsby, er skedeorgasmen.. Ikke at den ikke er at regne, men den varierer meget i styrke og længde, også meget afhængig af hvordan man stimuleres.. Den er sjældent én der hænger længe i kroppen, som der kan være tilfældet ved klitoris og især analorgasmer. Kendetegnes, i hvert fald i min uartige damehule, ved, at det føles rigtig dejligt, og at skeden spænder sig op/sammen og krammer manden/dildoen/hånden/whatever. Denne form for orgasme kommer også ofte som følgesvend til nogle af de andre former, men bliver nok en smule underkendt ift. dens lidt underspillede karakter, hvilket for den til at stå lidt i skyggen af de andre familiemedlemmer.. Prøv lige at tænk dig om, om du ikke har været i denne by, uden at opdage det.. Mærket din kvinde strammes om dig, eller for kvindens vedkommende, mærket dig stramme om ham? Jeg havde i hvert fald besøgt stedet nogen gange før jeg egentlig SÅ det!

Vi ender vores guidede rundrejse i Orgasmelandet, i hovedstaden “klitoris”. Er der noget vi kvinder elsker, så er det denne eksplosive, galoperende og altopslugende orgasme! Rammer man hovedstaden på den helt rigtige milde og solrige forårsdag, kan vi næsten svæve rundt med et smøret smil de følgende dage, i bare lykkerus – orgasmesus! Om man når derhen med tunge, fingre eller andre dertil egnede transportmidler, er underordnet, for WOW.. Ligegyldigt vejen derhen er det festfyrværkeri på første klasse! Dermed ikke sagt at disse også kan variere i power og længde, det er der ingen tvivl om! Men om den er lang og mild, eksplosiv og vild, kort og intens.. Vi elsker dem BUM! Min første tur til denne hovedstad, hvor jeg ikke tog afsted alene, men rent faktisk havde en rejsepartner, kan du læse mere om i indlægget “slik hende fri”.

Her afrundingsvis vil jeg lige indskyde at ”the big OOOOOOH”, i denne tid, har en tendens til at have status som mål på enhver intim stund i soveværelset (eller hvor man nu lige har disse stunder), hvilket kan gøre det en ret usexet affære.. Ødelæg ikke vejen, for at nå målet. Sex kan være fantastisk og fylde dig helt op udover kanten, uden orgasmens indtog, og den slags sex, er sjovt nok noget af det, der fører os hele vejen næste gang eller gangen efter denne..

God rejse!

…Den skarpe læser har nok bemærket i overskriften, at der er tale om et vol.1 indlæg og andre vil nok undre sig over, hvorfor mandens Orgasmeland ikke er at finde i dette indlæg.. Det er der en mening med, jeg skal lige have de sidste undersøgelser på plads inden udgivelsen af Orgasmeland vol.2, som vil sætte kursen i mandens retning.. Det bliver et par sjove og frække dage 😊

Følg mig på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *