”Swinger du? Hold da op.. Jeg ville aldrig kunne dele min partner med andre, jeg ville blive SÅ jaloux! Er det ikke svært?”.. Jeg har hørt den sætning ufatteligt mange gange og det er jeg overbevist om at mange andre åbne swingere eller polyamorøse par også har..
Om det er svært…
JA gu er det sku da svært indimellem! Og den der påstår at de ikke bliver jaloux en gang imellem, lyver så deres bukser flyver helt op til månen! Bevares, nogen ting er mere jalousi-safe end andre ting og man kan vænne sig til meget.. Eller ’vænne sig til’ er sku en forkert vending, for det lyder som om man ligger i en eller anden tålelig tilstand indenfor ’offercirklen’.. Jeg vil hellere betegne det som erfaring.. Man får erfaringer på sine grænser og sine lyster. Og man erfarer at man hverken bliver forladt eller elsket mindre.. Tværtimod!
Mange betragter swingere og polyamorøse par, som om de ikke elsker hinanden lige så højt som monogame partnere.. For hvis de elskede hinanden lige så højt, ville også de have nok i den eneste ene, ligesom monoparrene.. Altså.. Så er jeg jo lige nødt til at smide utroskabskortet ind her, for ja nok har flertallet monogami udadtil. Men usandsynligt mange ryger jo statistisk set alligevel på et eller andet tidspunkt ud af kurs for en kortere eller længere periode..
Og hvor er kærligheden så henne?
For mange er det jo ikke selve akten i utroskaben der gør mest ondt, men løgnen og hemmelighederne.. Og det er jo så lige netop dér den store forskel ligger. En swinger eller polyperson i et velfungerende forhold vil altid fortælle sin primære partner om sine oplevelser og følelser med de tillægspersoner, der måtte være.. Af respekt og kærlighed til sin eneste ene! For JA, de fleste swingere og polyamorøse har 1 eneste ene!! Den person de ønsker at blive gammel sammen med.
Udover at de i den grad elsker hinanden er swingere og polyamorøse par også bare pisse fucking modige! De udfordrer hele følelsesregistreret, de snakker om sex, kærlighed, jalousi, misundelse, glæde, vrede osv. De mærker efter i sig selv hele tiden og er bundærlige og følelsesmæssigt HELT NØGNE over for partneren når noget gør av, eller noget gør godt. Det er motherfucking modigt at gå fullfront ind i sin jalousi og face den sammen med sin partner og IKKE sige stop og skride fra det hele… For ved i hvad.. Swingere og polyamorøse par har fundet ud af noget revolutionerende – hold vejret – trommehvirvel – selvom jalousi gør mega fucking AV og hele ens krop og sind tror man skal DØ… Så gør man det ikke.. Man dør fanme ikke!! Choking I know 😉
Ja ja.. Nu får jeg det til at lyde så let igen..
Det er det kraftspejleme ikke! Men det er dælanedeme selvudvikling på højt plan! Hvis man er mega modig og tør.. Tør blotte sin hysteriske, pudetævende, grønne Kermit, med pindarme der flyver rundt over hovedet, mens øjnene drejer rundt og man ligner hende pigen fra ’Excorsisten’ blot uden natkjolen.. For stråleopkast, det kan sagtens forekomme, når jalousien sparker dig så hårdt i maven, at den flaske vin man forsøgte at dulme med, ikke længere kan være der.. Og man håber på at man rammer den LORT man danner par med, lige i panden eller munden eller ja.. bare rammer.. I hjertet.. For partneren skal føle sig lige så tåbelig og grim og dum, som man selv gør.. Fordi??? Fordi man tror man skal DØ..
Det er klart anbefalelsesværdigt bare at give slip og lade disse reaktioner komme.. Alternativet som er en slags indre kasse man putter alt det grimme ned i og sætter hængelås på, er en tidsindstillet bombe, der pludselig springer op en dag hvor man forsøger at presse bare en lillebitte smule jalousi mere ned i den. Bare en lillebitte dråbe, der får hele ens indre til at crashe og eksplodere i en eller anden angst- eller stressdiagnose.. Og det er ikke ligefrem dér parforholdet blomstrer heller..
Det er vigtigt at man har det space og tager det space og begge insisterer på at være i det.. Accepterer og respekterer den jaloux partners lort der bare flyder ud af munden.. For det er jo heller ikke længere ham eller hende, der taler når posen bliver åbnet, det er Kermit! OG det kræver FUCKING MOD både at være Kermit, men også at være den der står målløs og overværer hele den grønne eksplosion..
Når så Kermit er taget hjem til de andre Muppets igen,
så kan arbejdet begynde.. Hvad skete der, hvorfor kom jalousien, hvilke tanker havde jeg, hvad er det INDE I MIGSELV der udløser jalousien? For nøjagtig som de monogame personer bliver jaloux over ’hende den nye hotte sekretær’ eller ’ham den sprøde unge kollega med vaskebrættet og Cabriolet’en’, er jalousien over partnerens udenomslege i et swinger eller polyamorøst forhold IKKE rationel..
Manden ønsker ikke at forlade sin elskede kone for sin poly-elskerinde, præcis som monomanden heller ikke skrider med sin hotte sekretær! Men man har jo øjne i hovedet! Og fantasien og fryden ved at lure på den unge kollegas stramme krop, mens han skifter T-shirt i hjørnet af kontoret.. Uuuuh øjenguf! Men ikke ligefrem lifepartner-material vel!!? Og bliver man her jaloux helt ovre i den paniske ’hun forlader mig nu’ genre, er det jo en komplet IRRATIONEL jalousi!
En jalousi,
der ikke handler så meget om det der er sket, som det handler om én selv, selvværdet og ens begrænsende overbevisninger som fx ”jeg er ikke god nok, pæn nok, klog nok, værd at elske”.. Og så er det jo dér skoen trykker og ikke ens partner der er en idiot! Og ja, jeg tillader mig at sidestille ’swinger/polyjalousi’ med ’monogamijalousi’, for der er efter min overbevisning ingen forskel. Jeg vil i hvert fald påstå, at jeg ikke er hverken mere eller mindre jaloux nu, end jeg var, dengang jeg levede i monogamiland… Forskellen er mit syn på jalousien. Eller at jeg tør se på den uden at løbe væk!
Så hvis man tør, kan man arbejde med sin jalousi. Herhjemme har Mr. Uartig og jeg selvfølgelig også haft Kermit på besøg en del gange.. Og han er træls – fy for satan! – men man krammer ham (læs: reagerer), sparker ham ud af døren når man har fået nok af hans raseren, slikker sine sår sammen, og så overlever man! Klogere på sig selv og sin partner end inden den lille grønne fyr bankede på!
De swingere og polyamorøse der kan vække min bekymring,
er de der IKKE tør åbne sig overfor partneren. Om det er fordi de føler sig pressede til at gå ind i den type forhold, eller de sidder i en ’noget for noget’ fælde – hvor man i min optik IKKE leger af lyst til ekstra sjov og ballade sammen i forholdet, men for selv at opnå noget. Og ja – lad os kalde en (EGO)spade for en spade – MANIPULATION! Og kører man ud af den tangent, så er forholdet ude på et skråplan der i bund og grund kan kategoriseres som AFVIKLING i stedet for den intention der ligger dybt forbundet med swinger og polylivet, nemlig UDVIKLING af både selvet og parforholdet!!
Jeg har set det mange gange desværre.. Og det gør mig ubeskriveligt ondt!
I min optik, skal ethvert swinger eller polyamorøst forhold kunne bære, at den ene part siger STOP. Eller STOP OP! Det er en god indikator på kærlighedstemperaturen, at kunne sige og mene ”hvis du ønsker monogami i vores parforhold, så vil jeg sige JA med udråbstegn. Uden at blinke”. For det VI der er grundlaget for forholdet, bør altid være vigtigere end alt det andet!
Det var så det lange svar på det korte spørgsmål jeg lagde ud med.. Det korte svar må være ”jo, jeg bliver af og til jaloux, men ikke mere end da jeg levede monogamt”.
Vil du gerne vide mere om jalousi i åbne forhold? Så find og lyt til vores podcast “det åbne parforhold og swingerlivet” via linket HER eller hos din podcast-tjeneste 😉
Godt skrevet
Og som nævnt. Pisse modigt.
Tak!
Tak for at sætte ord på mine tanker
Tak for din kommentar <3
Hej Stina Maria
Først vil jeg sige tak for at du har taget emnet op, for det lyder nemt at swinge eller være poly men det kræver utrolig mange snakke både før under og efter , men når det så er sagt så er det også meget givende for begge og parforholdet kan blive styrket.
Det er en rigtig sober måde du har forklaret det på og du har forklaret både før og bagsiden af medaljen. ♥️
Tak for de flotte ord Anders!
Ha en god dag!
Kh Stina Maria
Det eneste jeg har imod det er den der brug-og-smid-væk-mentalitet. Det er fandme ikke sjovt. Når jeg har swinget, har det ikke været klart kommunikeret at det bare var engangsknald. For det var det. Det blev bare ikke sagt klart. Jeg syns det er noget ansvarsløst.
Det er ærgeligt, for jeg syns det er super frækt, men måske det nok bare ikke er mit naturlige sted så
OK. Havde brug for at dele det. Tak
Hej Stina.
Super fint skrevet og dejligt ærligt.
Jeg savner generelt noget afdækning af hvordan det er at være single i swingermiljøet. For én ting er at kunne snakke åbent og ærligt om alle slags følelser med en partner, men når man står alene og bliver jaloux i swingersammenhæng, så er der ikke noget sted man kan gå hen med sin Kermit. For man kan jo ikke forvente noget af sin flirt i klubben, eller kan man? Og hvad kan man egentlig forvente? Hvordan navigerer man i, når den fyr mand lige har haft en dejlig oplevelse med bagefter sidder og piller og snaver en anden i spaen? Osv. osv.
Godt spørgsmål! Selvfølgelig kan man blive trigget som single i miljøet og naturligvis må man arbejde med sig selv for at kunne være i det. Men måske er det også dér man skal stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor er jeg her egentlig? Er det for at få sex? For at blive bekræftet? For at føle sig god nok?
Præmissen for en swingerklub er jo at man kommer der for at have flirts og evt. sex – måske med flere (om så det er 2-2 eller flere sammen). Hvis selve præmissen går én mere på end den skaber dét man gerne vil have ud af at komme der, kan det være man skal finde det man søger et andet sted.
Alternativt kan man lave aftaler på forhånd, hvor begge er indforståede med at denne aften helliger vi os hinanden og er ikke sammen med andre.
Jeg tror 26 års parforhold er gået i stykker fordi jeg sagde STOP. Han synes ikke det var rimeligt over for hende, at bakke ud af en aftale med så kort varsel. Men vi havde en uløst konflikt i mellem os, og jeg kunne ikke lade ham gå ud os mødes med hende igen uden at vi havde talt om sidste gang. Det er tre uger siden, vi har været tavse, været praktiske og skændtes som aldrig før. Han vil fortsat se hende, men vil ikke tage de hensyn til mig, som jeg beder om, for st jeg kan være i det. Så nu har jeg bedt ham om at prioritere. Vælg mig og tal med mig. Eller vælg hende, men så bor du ikke her.
Er det mig, der er et fjols?
Kære Marie
Man er aldrig et fjols, når man tager sig selv alvorligt. Men man må forvente at partneren gør det samme. Hvis det betyder i ikke skal være sammen længere, er det jo resultatet af at to mennesker mærker efter og tager sig selv alvorligt.
Jeg håber dog at I har valgt at sætte jer ned sammen eller opsøge professionel hjælp til at få talt det igennem efter de reaktive følelser har lagt sig en smule, så beslutningerne bliver taget på et oprigtigt grundlag.
Kærligst Stina Maria